Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM GUNBJØRNS SKJÆR.
/
Tes NaSr
,
kommer uden Tvivl af Afskriverens Feillæsning
for det abbrevierede INaddoddr.
Naar vi, for at opdage det Tidspunkt, hvori Naddodds
Reise foretoges, raadfdre os med de nyere Historieskrivere,
komme vi forst (da Islands gamle Annaler her tie) til den
lærde og patriotiske Arngrim Johnsen (almindelig kaldet
Arngrimus Jonæ), som, skjbnt han, ligesom Danmarks Saxo,
kun skrev sligt i det latinske Sprog ,
kan kaldes den nyere
islandske Historieskrivnings Fader. I lians Crymogæa sive
Rerum Islandicavum libri III
,
hvoraf 4 Udgaver udkom i
Hamborg (1609 , 1610, 1620, 1630) i 4, linde vi ikke at
han har sdgt at bestemme Aarstallet; ei heller i hans Spe-
cimen Islandiæ historieum et ex magna parte chorographicum.
Anistelodami 1 G4S, 4. Ikke desmindre bestemte Claudius Ly-
schandcr i sin rimede Grønlands Krønike (1608, 8, S. 2)
Islands Opdagelse ved Nadoch (Naddodd) til Aaret 770,
uden at anføre mindste Hjemmel eller Sandsynlighed der-
for; dermed lod den (som Lærd) med Rette baade berdmte
og berygtede 01. Rudbeck sig ikke nbie ,
i det han i sin At-
lantica (T. I Cap. 10, 1G7GJ endog forte den op til Aaret
414, og vilde saaledes i Sneeland gjenfinde Plinius’s Niva-
ria. Uden at tage noget Hensyn til slige Hjernespind har
Biskop Theodorus Thorlacius ,
som besorgede den forste
(skalholtske) Udgave af Landnama, 1688, (meget sandsyn-
ligen) hensat i Margen (S. 2) ved Naddodds formeentlig forste
Opdagelse af Island: Anno 861. Grunden eller Kilden for
denne Angivelse findes der dog ,
ligesaalidet som ved andre
saadanne, ikke at være anfort. Torfæus er, i sin store
Historia Norvcgica (Havniæ 1711 , Fol., II, 04l) ikke vel
tilfreds hermed, fordi Naddodd i Landnama siges at have,
da han opdagede Island ,
været en Indvaaner af de da
allerede bekjendte og beboede Færoer, — men Harald
Haarfager (fodt 853) da kun* var 9 Aar gammel, hvor-
imod hans Erobringer i Norge ei begyndte for 865 ,
men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
