Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM GUNBJØRNS SKJÆR. 97
kelig af (len i alt væsentligt særdeles paalidelige Eyrbygg-
]asaga (uden Tvivl tildeels grundet paa Are Frodes Beretnin-
ger eller forste Udkast), 7 Cap.den trykte Udg. S. 16 (hvilket
Textens Sted vi her senere komme til at meddele, noget
berigtiget efter gamle Membraner). De an forte synchroni-
stiske Exempler, især det sidste, vise, efter vor Mening,
at Naddodd endnu maa have levet paa den Tid, da Islands
Besættelse af Nordmændene i visse Egne næsten var fuld-
byrdet. Den fornævnte Kj allak synes nemlig at have levet
endnu henved 910, altsaa 25 Aar efter Ingolfs Bosæt-
telse i Island; antage vi at Naddodd ogsaa levede paa
samme Tid ,
70 Aar gammel, vilde han være fddt 840.
Sættes hans Islandsreise til hans 24de eller 25de Aar,
har den gaaet for sig 864 eller 865, hvilket vi ansee for
det sandsynligste.
B) 1 Landnamas næstældste og samtlige nyere Bear-
deidelser anfores vel Gardars Tog, i Modsætning til den
ældste Text, at være skeet efter Naddodds ,
men Tiden,
hvorpaa enhver af disse Reiser er foretaget, bestemmes
dog aldeles ikke. ’Tvertimod kan man, uden at tage Hen-
syn til det af os ovenanforte ,
af en folgende Artikel i
dem alle slutte med temmelig Sikkerhed, at Naddodds Tog
skete sildigere hvilket vi ret strax skulle godtgjore. Paa
Grund af Fortællingens Orden i de yngre Codices antoge
dog alle nyere Historieskrivere Gardars Reise for den an-
den, og ansatte dens bestemte Aarstal efter blotte Gis-
ninger. Arngrim Johnsen har saaledes ( i C/ymogæaS.iO
Og Spccimen Island. S. 64J bestemt henfort det til 864.
Biskop Thorlacius satte det samme (3 Aar efter Nadd-
odd, ifolge af hans Forudsætning) i sine ovenfor citerede
Marginalier til Landnama (S. 3), Torfæus havde ikke
noget derimod at erindre, da han ikke kunde anfore no-
get rigtigere, og Schoning optog det ligeledes (i begge
(ironi nlit] s historiske Mindesmærker. I Bind. (/ )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
