Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM GUNBJØRNS SKJÆR. 99
ham, og vilde ikke sælge ham Kvæg eller Levnetsmidler,
saa at han ikke længer kunde nære sig der. Une tog da
(bort derfra, og kom) til den sydlige Alptafjord. Han kunde
heller ikke faae noget fast Ophold der. Han drog da
osten fra selv tolvte, og kom, mod Vinteren, til Leidolf
Kjæmpe i Skogahverfe; han tog imod dem (til Vinterop-
hold)”, Vi forbigaae den folgende Deel af Fortællingens
Text, men anfore det deraf: at Une om Vinteren blev altfor
lortrolig med Leidolfs Datter Thorun, men drog dog hem-
melig bort i det næste Foraar; Leidolf satte efter ham, og
tvang ham til at komme tilbage, da han vilde at Une skulde
ægte hans Datter; dertil vilde den sidstnævnte dog ikke
bekvemme sig, og listede sig bort anden Gang, men da
forfulgte Leidolf ham atter, og ombragde ham i en heftig
Træfning. Vi bemærke ellers af Hauksbogen, at den i Be-
gyndelsen til denne Fortælling anfdrer tvende Tilnavne,
hvorunder denne Une i sin Tid var bekjendt ,
uden Tvivl
baade i Norge og Island ,
— nemlig (Une) hinri clanshi d. e.
den danske; det indsees deraf, at Une er fodt i Danmark,
og at hans Fader Gardar folgelig har været bosat der ,
hvil-
ket og vides af andre Beretninger (see ovenfor S. 90 O. f.).
Gardars Fader Svafar har endog upaatvivlelig selv været
bosat i Danmark ,
da han i Landnamas ældste Text kaldes
Svafar hinn svcenski (d. e. den Svenske) ;
han maa saaledes
have opholdt sig i Danmark, men der, som en Fremmed af
Fodsel, have bekommet dette Tilnavn, paa den selvsamme
Maade, som hans Sdnneson Une Tilnavnet den Danske, af sit
Fbdeland Danmark, i Norge og Island, hvor han senere kom til
at opholde sig ; 2) hinn iJjorni (eller dhorrii); hverken Arngrim,
Torfæus eller Schoning have anfort dette Ord, som vistnok
Gr obsolet, og selv Biskop Finsen har ikke villet oversætte
det i sin Udgave af Landnama, i det han (S. 285) blot ud-
trykker det paa Latin ved Uhornius. Sprogforskeren John
’
/ (7 *)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
