Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 OM GUNBJØRNS SKJÆR.
opholdt sig paa Island. Sandsynligviis har han været en
Tydsker fra Hansestæderne, og levet sidst i deres islandske
Handelsperiode (henved 1600). Torfæus har og her af-
benyttet et Exemplar, der indeholdt mere end vore ,
i det
han siger at bemeldte Kjobmand og har fortalt at have paa
den samme Kyst seet Steenhytter til Fiskenes Torring, Salt-
ning eller Bevaring (saxea conditoria
)
formodentlig de i
Norge saakaldte Hjcldc, Isl. hjallar.
8
) Uden Tvivl som et Udlukssted eller Somærke, lige-
som de af dem i Gronland opreiste Yarder, hvorved tildeels
Stene med gamle Rune-Indskrifter ere fundne ;
herom komme
vi nærmere til at handle i Værkets tredie Bind.
9
) Saaledes kalder man i Island hoie og steile Klippe-
vægge, med smaae Afsatser og Fordybninger, hvori Sofug-
lene bygge deres Reder ,
som dog plyndres af forvovne
Fuglejægere, i det de dræbe Fuglene eller borttage Æggene
o. s. v. Det herommeldte Ritur udgjor egentlig den yderste
hoie Pynt af en Fjeldstrækning, kaldet Gronnelid (Grccna-
fdifijj som er 3| Miil lang og meget steil, samt ligger paa
den nordlige Side af lsefjords-Dybct og adskiller det fra
Adelvigs-Bugten. Jfr, Anm. 1. Pynten kaldes ogsaa Rita-
nupr, Paa den og en Klippe tæt derunder ,
kaldet Stapi
,
fanges mange Sofugle. See 01. Olavius OeconomiskeReise
gjennem Island I, 39. Paa det nyeste fra det Kgl. Danske
Sokort - Archiv udgivne Kort over Kysten fra Sneefjelds-
Jdkel til Cap Nord kaldes Pynten Ritur Huk ,
og sees der
tydelig at være det længst mod Vesten liggende Forbjerg
paa den Kant af Isefjords-Egnen. Paa Hendersons Kort
sees ikke dette Navn, men derimod, tæt ved Pynten, Selvog.
1U
) Hvad denne Beretning angaaer, da er det heel
mærkeligt , at de tre Øer ,
som Graah troer at have seet
1829, netop synes at udgjore den ostligste Ende af den Da-
nellske Gruppe, og ligge omtrentlig paa Ritur- Huks Brede.
Da Afstanden mellem Islands og Øster-Gronlands Kyster og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
