Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Are Marsøn, hans Seilads til Amerika og hans faste Ophold sammesteds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 OM ARE MARSØN.
*.) Saalcclcs oversætter Torfæus i Fortalen til Vinlandia : sex
dierum navigationen skjont han S. 60 dog sætter: tridui na-
vigalionc. Vi mene og, at vore Forfædrc, i de ældste Tider,
i det mindste undertiden, ved dægr have forstaaet det
danske Dogn, svenske Dygn, skjonf det tilsidst liar faaet
den udelukkende Betydning af et halvt isteden for et heelt
Dugn. Saaledes forklare og Lcxicographerne det fremmede
Nfcthcmcron snart ved 12, snart ved 24 Timer. Her (og
i liere gamle Cursbcrcgningcr) mene vi at dægr maa over-
sættes ved Dogn. Vi see at liere lærde Islændere for-
hen have hyldet denne vor Mening. Torfæus findes ellers
at have oversat paa begge Maader, f. Ex. i Grocnlandia
p. 64, 67, jfr. Theod. Thorlacius om disse afvigende For-
klaringer, sammesteds S. 68-69. Den samme Forvirring
hersker i de danske, hertil horende Cursforskrifter. El-
lers er dægr taget for Dogn af Gudmund Magnæus, Gloss.
Edd, ant. 1,448 og i Pals biskups Saga 1. c. S. 181. Thor-
kelin har meent at naar man i Fleertallet sagde dagur’j
betydede det Dogn, men dægr i Enkelttallet et halvt.
Kristinrcttr hinn gamli i Glossariet (1776). Jfr. Finn Jolin-
sens Tractatus de noctis præ die prærogativa (1782) S. 169,
hvor han oversætter dægr ved heméronyetium ;
for denne
hans og vor Mening taler Sprogbrugen ved Ordet dægra-
mot
n
om Morgenen, da Dag og Nat modes, men ikke om
Aftenen. Derved antages, at Dognet begynder ved Dag-
bræluiingen, og ender med den paafolgende Nat. Om end
Ordet dægr ellers i Oldtiden i Almindelighed kan have
været brugt om Dag eller Nat (hver især), bor det dog,
naar det anvendes paa Curs eller Seilads, have den be-
stemte Betydning af et Dogn eller 24 Timer, thi saa længe
varer Dognet immer ,
sit jont dægr som Dag eller Nat kun
to Gange om Aaret, ved Vaar- og Ildstjævnddgn, har den
bestemte Længde af 12 Timer* Vi bemærke endelig at
Schoning (i Norges Historie 1. 409) oversætter fra vor
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
