Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Om Are Marsøn, hans Seilads til Amerika og hans faste Ophold sammesteds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM ARE MARSØN.
164
genhed vi forbeholde os at handle noget nærmere i nær-
værende Værks 3die og sidste Bind ,
ved at sammenholde
denne Beretning med andre hertilhoren.de. Med Hensyn
til den Art afIrsk (eller et det lignende Sprog), som skulde
tales i disse Egne, fortjener det vistnok at bemærkes, at
forskjellige Britter, som forstode Vælsk eller Itymrisk (talt
i Wales) beslægtet med det Irske, siges i vore Dage at have
truffet Stammer af Vilde eller Indfodte af de oprindelige Be-
boere, i de fjernere Egne af de forenede Nordamerikanske Sta-
ter, som talte et Sprog der lignede det Vådske. Saaledes
meldte f.Ex. Tidenderne i Aaret 1820, at de fra Missisippi
indlobne Efterretninger bekræftede de ældre om Amerika-
nere af vælsk Herkomst paa Floden Missuris sydlige Bredder.
Disse eller andre lignende Stammer skulle ellers berette, at
deres Forfædre forhen havde boet paa det Atlantiske Havs
Kyster, men at de ved Europæernes Ankomst og overhaand-
tagende Mængde i det 15de eller 16de Aarhundrede, efter-
haanden havde trukket sig tilbage mod Vesten. Man har
ellers meent at disse Folk nedstammede fra de S71 Perso-
ner, hvilke Fyrsten af Nord -Wales, Madoc, Son af Owen
Gwineth, lod indskibe og bortfore, til de vestlige Farvande,
i Aaret 1170. — Da Nordboernes Bekjendtshab med disse
amerikanske Egne var meer end halvandet Aarhundrede
ældre, og de dog havde lagt Mærke til den der talte cel-
tiske Sprogart, raaa Grunden dertil stiges i en længere bort-
fjernet Oldtid. Det eneste Tvivlsmaal, som Landnamas
nærværende Beretning vækker mod Angivelsens Noiagtig-
/ > I
hed, er den Omstændighed, at der til det amerikanske Ir-
land kun var 6 dægra (halve eller hele Dogns) Seilads fra
det europæiske. Her gjætte vi at Landnamas Text er saaledes
forvandsket, at det Ord, som hos de nyere Afskrivere er blevet
til sexj oprindelig har været sextdn{l§), eller vel snarereTal-
lctXI forvansket til VI (som saarelet kunde skee); thi desværre
haves nu intet Blad tilbage af dette Sted i nogen gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
