Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Erik den Rødes Saga eller Fortællinger om Erik den Røde og om Grønlænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK DEN HØDES SAGA. 279
grim Johnsen har, forst i det 16de Aarhundrede, ikke til-
troet sig at kunne fortolke det med Sikkerhed, i det han
blot kalder den omhandlede Gjenstand et Stykke Træ, hvil-
ket Thorfinn havde brugt i sine Huse, og siger herom i
hans endnu ikke i Originalen udgivne Grocnlandia: <{ Thor-
finnus rogatus ab extraneo Bremensi, quod lignum quoddanij
quo in domunculis suis usus fuerat, (’hus asno t ru sina
)
vendat” Torfæus i sin Vinlandia S. 2S oversætter derimod
Stedet saaledes :
«Vir quidam Bremensis c o r o nide tn ejus
(husasnotra habetur) licitabat. Dog kan man ikke ret see,
hvad coronis her skal betyde. Sandsynligst har Torfæus
her tænkt sig en zirlig Fldistang eller Veirhane, anbragt
Qverst paa Husets Top (som endnu almindelig sees blandt os,
saavel i Stæder som Landsbyer, især Havne og Fiskerleier,
samt paa de Heste Kirketaarne). Saaledes oversætter Bjorn
Haldorsen ogsaa husasnotra ved coronis domus,
endshjdnt han
og anfurer Betydningen „Feiekost” samt endvidere den af en
, k
Kat,” (som tit snoer og dreier sig omkring i alle HusetsKroge).
Jeg, Finn Magnusen, erindrer ikke rettere, end at en Top
eller k
Snurre” som med Fingrene kan bringes til at lobe og
dreies rundt, ligesom af sig selv, og hvormed Bdrn tit more
sig, kaldes paa Islandsk snotra, ligesom snorra i Svensk, fordi
den saa tit snoes „snorrer” (snurrer) omkring (ai snuaj snoe)
En lignende Etymologie kan være rimelig nok for Floien
eller Yeirhanen, som stedse snoer sig omkring efter Vindens
Gang; tillige pryder Fldistangen Huset, naar den er af
smukt Træ, kunstig udskaaret, forgyldt eller malet, og kan
saaledes tillige udlede sit Navn af Gjerningsordet snotra,
pryde, smykke. Skjont vi ansee denne Fortolkning for den
rimeligste, folge vi i Textens Oversættelse selve Ordet ved
Sjengive det ved Huusprydcr eller Huuspryd.
7 b
) Mosurj inavsur eller masur betegner vel her over-
hoved enhver shjdn og flammet Træ -Årt (her udmærket
som Yiinlandsk eller Amerikansk) — ligesom det endnu i
‘
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
