Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 293
Grund for Thorfinn Karlsefnes Saga, sees at’ have været 1
.
Da han netop i Grønland opmuntrede til et saadant Tids-
fordriv, hvilket hans der fæstede Hustru ogsaa meget yn-
dede, samt havde i sin Ungdom, af sin Fostermoder Hall-
dis, lært gamle, selv magisk eller religiost Trylleri ved-
kommende, Sange, ligesom hun og forstod at foredrage
dem særdeles smukt og vel (Sagaens 3die Capitel) og ellers
(i Erik d. R. Saga, ovenfor S. 232) siges at have været en
viis eller klog (forstandig) Kone, vitr kona; saa kunne vi
derfor ikke tvivle om, at de begge holdt meget af det sam-
*ne Slags Tidsfordriv, da de senere i deres Lykkes og Alders
Flor kom til at fore et anseeligt Huus paa en stor Gaard
1 Island. Det horte til sligt Morskab ,
at nye Sange imel-
lem maatte foredrages, og ingen Gjenstand kunde paa
Glombo være værdigere eller kjærkomnere end de mage-
løse amerikanske Reiser og det Ægtepars egne ældre Regi-
givenheder, der havde foretaget dem. Af disse have vi dog
nu kun dem, som angik Konens ældre Hændelser, men in-
tet særdeles om Mandens, som lader til at have i den Hen-
seende villet indskrænke sig til de for ham og andre mær-
keligste Aar i hans Liv. At de i Kvadene indeholdte For-
tællinger, enten saa de ere satte iVers af Thorfinn eller an-
dve, skyldes ham selv, kunne vi tildeels slutte os til af
Eriks-Sagas sidste Ord. Senere ere Digtene, reciterede el-
ler skrevne af forskjellige, som ommeldt, faldne i tvende
ligeledes forskjellige Rearheideres Hænder ,
hvorved Sa-
gaens tvende Hoved-Recensioner ere bievne til, naturligviis
Cill ge i det meste, men dog afvigende i noget ,
samt mere
) Om dette hdist mærkværdige, endog i sin oprindelige Skik-
sc med de græsk-Iatinske Hexametre overeensstemmende, Ver-
ocniaal
kunne vi henvise til John Olafsens Værk: Nordens
gamle Digtekunst S. 49 o.f. samt til Rasks Veilcdning til det is-
an ske Sprog (Dansk Udg. S* 219 o. f., Svensk Ornarbeidclsc
uvisning till
Isliindskan eller Nordiska Fornsprakct, S.259o.f.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
