Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
574 UDDRAG AF EYRBYGGJA.
var udskaaret (altsaa i Form af en Buste eller Herme) paa
den ene Ende (af begge Soilerne). Herved bekræftes P.
E. Mullers Gisning (i Sagabibl. 1, 190) k
.Venteligen har
paa Pælenes Ende et Afgudsbillede været udskaaret;" paa
samme Sted bemærker han (efter Diet van Bry America 1
Ih. lab. 18), at de vilde Yirginianere fordum havde saa-
danne liellige, med udskaarne Menneskehoveder for oven
udzirede Pæle, omkring hvilke de pleiede at dandse paa
en aarlig Fest*
12
) Mange lignende Lofter, aflagde af de fra Norge til
Island udvandrede Nordmænd, ommeldes i Sagaerne.
1
3
)
Den har endnu paa Islandsk Navn af BreiSiJjtirSr.
Af danske Sofarende kaldes den og Brede -Bugt, ligesom
den her ovenommeldte ostligere: Faxe-Bugt (paa Islandsk, al-
deles som i gamle Dage, Faxa/jdr’SrJ. Fra den sidstnævnte
udgaae — ligesom og fra Brede-Bugten — mange mindre
Fjorde og Vige ,
hvorved Islands nu mest belijendte Ste-
der Reikevig, Reikjavik
,
og Bessested, BessasttiSiVj ligge.
1 4
) Her har vel Membranen A den ene rigtige Læse-
maade Thorsvaag ,
thi Thorolf kunde ikke da strax kalde
Vigen Hofsvaag, efter et Tempel som neppe var paatænkt,
end mindre opfort.
1 s
) Denne Maade, at tage et ubeboet Land i Besiddelse
ved at omgaae det med tændt lid, afskyde blussende Pile
o. s. v., var temmelig almindelig blandt Islands fdrste Land-
namsmænd eller Nybyggere. Det skete deels med Hensyn
til Alter- og Huus-Ildens Hellighed, deels formedelst den
ældgamle Overtro, at Ild kunde skræmme og fordrive
Trolde og onde Aander, som for havde havt Tilhold i disse
ode Egne. See ellers herom Eddalæren og dens Oprin-
delse I, 352-53, 370-75 samt Le V Mythol. Bor. S. 539
o. f. Dr. Henderson bemærker i hans Iceland (II , 66),
at en lignende Skik holdtes vedlige paa Skotlands vestlige
Oer (de her foran ommeldte ,
af Nordmændene saa tit be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
