Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF EYRBYGGJA. 589
endnu kunne findes i Ruiner af grønlandske Kirker el-
ler Klostre som skjulte i Muren, eller nedgravede i Grun-
den, af de bortflygtede eller sidst uddode Geistlige.
49
) Det Var denne Thorstein Surt, som reformerede den
islandske Kalender, benved Aaret 960, med Hensyn til
en rigtigere Beregning af Epacterne eller Skuddagene,
sandsynlig efter Regler, som forben havde været Norges
præstelige Slægter bekjendte. See Lex. myth. bor. S.
ij 731-32. Hans Fader, Hallstein, Tborskefjordens Gode,
havde, ligesom dennes Fader Thorolf Mostrarskjæg, (ef->
ter Landnama 2 P. 23 C.) været Thors ivrige Dyrker. Hans
Hustru Osk, (eller: denonskede, attraaede) var en Dat-
1
ter af den fra Norge nedstammende Thorstein Rod ,
som
havde erobret sig et Fyrstendømme (eller saakaldet lille
Kongerige) i Skotland ,
skjønt han tilsidst blev ombragt
af de Undertvungne. See ovenfor S. 447 samt Begyndel-
sen til Thorfinn Karlsefnes Saga. Uden Tvivl bor de Land-
namas Udtryk om Hallstein, at han i Anledning af et Lofte
i
gav Thor sin Son, saaledes forstaaes om denne eller en an-
den af hans Sonner, at han bestemte ham til Thors Tjene-
ste, som hans Hofgode eller Tempelpræst, og lovede at op-
lære ham i alt, hvad han dertil behovede at vide, hvori-
blandt Tidens Udregning var noget af det vigtigste.
so
)
Nordboernes hedenske Daab, hvorved det nyfødte
Barn, med Vands Overosning, gaves Navn, forekommer al-
lerede i Odins Runesang, hvori han (eller vel snarere hans
Præst i Gudens Navn) lover den, som af ham faaer denne
Velgjerning, Held i standende Strid. Den ommeldes og i
mange Sagaer. Af den endnu ikke udgivne Droplaugarsona
Saga seer man at den, som saaledes ddbte et Barn, havde
siden visse Pligter at opfylde mod det ,
eller i det mindste
ikke burde vise sig, naar den Ddbte blev Voxen, som den-
nes Fjende. Carl den Store og Ludvig den Fromme maatte
erhlære den Daab for ugyldig i Tydskland ,
som der var
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
