Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF EYRBYGGJA. 605
og kaldte Vidner til, i hvis Paalior hun erklærede
Skilsmisse fra sin Mand Bork, fordi han havde slaaet
hende, og hun ikke vilde taale Hug af ham10 . De-
res Gods blev da skiftet, hvorved Snorre var tilstede
paasin Moders Vegne, da han var hendes Arving.
Bork maatte da noiesmed de Kaar, som han havde
tiltænkt andre, nemlig de, at han kun fik en ringe
Betaling for Oerne. Derefter flyttede Bork fra Hel«
gafell, og togvesterpaa til Medalfellsstranden, hvor
han forst boede paa Borkstade, men senere begav
han sig til Glaraaskov (mellem Orrahol og Tange),
hvor han forblev og opnaaede en hoi Alder.
15. Snorre Thorgrimson reiste Bo paa Hel-
gafel],
hvor hans Moder bestyrede den indvendige
Iluusholdning. Mar Hallvardson, Snorres Far-
broder20
,
tog ogsaa fast Ophold der, med meget
Bofæ, og overtog hele Avlsforvaltningen for Snorre,
som da forte der et stadseligtHuus og holdt mange
Folk. Snorre var af middelmaadig Hoide og no-
get smækker, havde smukke og regelmæssige An-
sigtstræk, lys Hudfarve, blegt Haar og rodtSkjæg.
Dagligdags var han sagtmodig, ok man mærkede
neppe om han var fornoiet eller ikke. Han var en
viisMand, og forudsaae mange Begivenheder ;
For-
nærmelser erindrede han længe, og var heftig i sit
Had. Sine Venner gav han gode Raad, men hans
Uvenner folte at hans Anslag bleve meget ska-
delige for dem. Han forestod da Templet, og blev
derfor kaldet Snorre Gode 21. Snart blev han en
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
