Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Skjald-Helge, Grönlands Laugmand, et historisk Mindedigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKJALD-HELGE, GRoNLANDS LAUGMAND. 423
nær beslægtet med Ulf Ospaksdn, Kong Haraids Stalle?
eller Hofmarskal: lian har ogsaa, rimeligviis af skyldig Tak-
nemmelighed, forfattet et Digt til hans Ære. Stein deeltog
i det store Soslag i Nissaaen, Aar 1062, og besang siden
selv dette Slag til sin Konges Hæder i de saakaldte Nissaa-
Yiser, hvoraf Fragmenter haves i Heimskringla og Forti-
manna-Sogur, Sildigere digtede han og et Kvad om Kong
Olaf Kyrres Bedrifter, af hvilket de norske Kongesagaer
indeholde adskillige Fragmenter. Af en ganske anden Art
er et Kjærlighedsdigt ,
som Hallar -Stein tilegnede en smuk
Kvinde, og hvoraf nogle Brudstykker ere meddeelte i Skal-
da 1
. Dog besang vor Skjald ikke allene de levende, men
ogsaa de ddde. Han er rimeligviis Forfatter til det oven-
nævnte mærkelige Rckstefja,
ogsaa kaldet Olafs - Drapa in
tviskælda , digtet til Kong Olaf Tryggvesons Hæder, mue-
ligviis med Hensyn dertil, at Skjaldens egen elskede Herre,
Kong Olaf Kyrre, var hans Frænde og bar det samme Navn.
Dets Original findes fuldstændigst i den saakaldte Byrgerske
Codex, en gammel Pergamentsbog, som forvares i det Kon-
gelige Bibliothek i Stockholm. Egilsson har oplyst at Oien-
vidnerne Einar Thambaskelvers og Thorkel Dydrils (eller
Dyrdils) Beretninger tildeels ere lagte til Grund derfor.
At Hallar-Stein endelig har forfattet et Mindedigt over
Skjald-Helge, vises klart i nærværende Sagadigt, efter hvad
vi ovenfor have berettet, — og det er vist at de begge have
levet paa samme Tid, hvilket vi nærmere, ved en clirono-
logisk Undersøgelse, ville suge at oplyse. Naar vi over-
veie, hvilken Aarsag der vel kan have bevæget Stein Skjald
(som lian kaldes i Landnama) til at forfatte et Ilædeisdigt
*) Disse Vers ere forklarede af Egilsson (/. c. S. 224-227) tilli-
gemed et Par ellers utrykte Fragmenter i et sjeldent Exemplar
af Skalda, hvori forskjellige digteriske Betegnelser for Stene fore-
komme, hvorved Skjalden niuclig har taget Hensyn til sit eget
Navns Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
