Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Fortælling om Einar Sokkesön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTÆLLING OM EINAR SOKKESoN. 687
w \ *
forlob nogle Sommere. Biskoppen og lians Reisesel-
skab troede at de allerede vare ankomne til Gronland.
Næste Sommer afreiste Biskoppen og Einar fra Is-
land og kom til Gronland i Eriksfjorden, hvor Folk
toge særdeles vel mod dem. Da spurgte man intet
videre til Arnbjorn, og Folk begyndte da alminde-
lig at tale om, at han og lians Mandskab maatte være
forliist. Biskoppen anlagde sin Bispestol paa Garde8
,
og tog sit Ophold der. Einar og lians Fader ydede
ham kraftigst Hjælp af alle, ligesom de og blandt alle
Landets Indbyggere ble ve mest ærede af Biskoppen.
Arnbjorn og hans Mændfandies dode.
2. En gronlandsk Mand hed Sigurd Njalson. Han
drog tit, især om Efteraaret, paa Fangst, tilUbygder-
ne; lian varen stor Somand; ban og lians Folk vare
15 sammen paa et Tog. Én Sommer kom de til Jo-
kelen Hvidserk9
,
hvor de fandt nogle Ildsteder, an-
lagte afMennesker, og nogen Ledighed til Fangsten. ,
Da sagdeSigurd: uTil hvilket liave I nu mest Lyst, en-
ten til at vende tilbage eller drage længere frem; me-
v
get er nu ikke tilbage af Sommeren, men vor Fangst
er kun bleven ringe.
1
’ Skibsfolkene svarede, at de liav-
de stofre Lyst til at vende tilbage, og sagde at det var
meget farligt for Menneskenes Liv at krydse i de store
Fjorde under Isbjergene. Han tilstod at det var sandt,
umen,” lagde lian tiladet åbner mig dog, at den storste
%
Fangst er tilbage, hvis den kun kan naaes.’ De bade
liam selv raade, og sagde, at de længe havde sat Lid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
