Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Fortælling om Einar Sokkesön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
FORTÆLLING OM EINAR SOKKESoN. 709
stolen, og at Einar Sokkeson kom dertil. Da Kjob-
mændene horte det, sagde de at Einar vederfores en
stor Ære ,
naar der ringedes med Klokkerne for at
tage imod liam31
,
og sagde at sligt var en stor Skam,
samt ytlrede deresVrcde derover. Ketil sagde: u
r
lager
kun dette ikke saa ilde op, thi det er vel muligt, at
dette kunde blive til en Ligringning, inden Aftenen
kommer.1
’
Dernæst kom Einar med sit Folge; de satte
sig ned paa Skraaningen af en Bakke. Sokke freni-
lagde forskjellige Losore til Vurdering, bestemte til
Erstatningen32
. Ketil sagde: uJeg onsker, at Her-
mund og jeg skulle vurdere Godset.
11
Sokke tilstod
det. Simon, Ossurs Frænde, gav sig en fortrædelig
Mine, og vankede deromkring, medens Losorels Al-
hændelse gik for sig. Dernæst blev et gammelt Plade-
pandser baaret frem. Simon sagde da: uDet er et
skjændigt Bud for en saadan Mand som Ossur var ,
kastede Pandseret bort, ud paa Sletten, og gik op ef-
ter til dem der sade paa Skrænten. Da Grønlænderne
saae det, sprang de op og vendte ned ad Bakken mod
Simon ;
dernæst gik Kolbein op forbi dem, da de alle
vendte sig fra, og angreb dem i Byggen, i det han
ganske allene gik bort fra sit Mandskab, og det var
lige i det samme at han gav Einar bagfra et Hug mel-
lem Skuldrene og Einars Oxe rammede Simons Ho-
ved, hvorved de begge fik dødelige Såar. Einar sag-
de, da han faldt: u
Sligt kunde man vente
11
. Dernæst
lob Thord, Einars Fostbroder, til Kolbein, og agtede
at hugge ham ned, men Kolbein svang sig hastig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
