Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Uddrag al Biskop Gudmund Aresöns, kaldet den Godes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 UDTOG AF GUDMUND ARESoNS SAGA.
landske Almanakker antegnet ved den 16de Marts (end-
nu kaldet i Island Gvondardagr) og ligeledes i de Dan-
ske (dog kun fra henved 1700 Tallets Begyndelse af).
Følgende tre Hovedbearbeidelser haves af hans Saga:
en meget vidtløftig, som sandsynligvis er oprindelig for-
fattet af Sturla Thordson ,
hvis Fader Thord Sturleson,
var Biskop Gudmunds næsten eneste Ven blandt de is-
landske Magnater, men denne Saga synes dog at være
bleven betydelig forøget og derefter indskudt i den større
Sturlunga-Saga, efter hvad vi ovenfor (7. c.J have sdgt at
udvikle, af Abbed Thorstein Snorresøn, og denne hans
Bearbeidelse er da B)
,
eller Biographiens anden Hoved-
recension, hvorimod end en, aldeles særskilt, udgjdr C)
eller den 3de, forfattet af Munken Arngrim, om hvem
vi kun vide lidet andet, end at han, efter hvad man af
enkelte Beretninger i hans Skrift med Vished kan slutte
sig til, har levet sidst i det 13de og først i det 14de
Aarhundrede. Originalen, som vi ikke mere besidde, har
sikherlig været paa Latin, rimeligviis skrevet saaledes,
for at forberede Halvhelgenens tit i Island paatænkte og
understøttede, men dog aldrig i Stand bragte Canonisa-
tion. Shjøndt den islandske Oversættelse vi endnu have
kun indeholder lidet af historisk Interesse, og mest be-
skjeftiger sig med indbildte eller opdigtede Mirakler, er
den dog meget mærkelig af den Aarsag, at den indehol-
der enkelte vigtige Beretninger om Islands physisk-oeko-
nomiske Tilstand i det 13de Aarhundrede, optegnede i
den Hensigt, at underrette de fjerne Sydboere derom.
Den har saaledes rimeligviis været bestemt til at sendes
til Rom, som et Hoveddocument ,
hvorpaa den Lovpri-
stes Helliggjørelse skulde kunne grundes, og altsaa for-
modentlig henved Aar 1314, da Biskop Audun befalede
at den hellige Gudmunds Been skulde opgraves af Jor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
