Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. Grönlandske og Grönland vedkommende Diplomer - 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIPLOMER VEDKOMMENDE GRONLAND. 137
Skibe. Dem har man vel ikke anseet for berettigede til at
handle paa Gronland, og derfor anlagt det heromhandlede
Sogsmaal mod dem. Det er ellers sandsynligt at ethvert
Skib ,
som fra Norge vilde opseile Gronland paa den Tid,
skulde have Kongens Pas eller formelige Tilladelse dertil,
og at Mangelen af et sligt Hjemmelsbrev har givet Anled-
ning til hin Tiltale overhoved.
S uh in omhandler vort Document paa fcilgende Maade
(Hist. af Danm.’XIV, 257): uDen 17de Mai skrev 2 norske
Laugmænd og andre et Brev fra Bergen til Dronning Mar-
grete om den grbnlandské Handel, som findes lios Hvidt-
feid. Man seer heraf at Hakon Jonssen” (hvem mange
ansaae for en retmæssig Thronarving, hvilket han selv fra-
skrev sig) uvar i alting Dronningen til Tieneste. Da det alt-
saa gjordes vanskeligt at beseile Gronland, saa formindskedes
Seiladsen didlien efterhaanden, saa at Farten og Landets Be-
liggenhed tilsidst glemtes. Blandt Bilagene har jeg ladet
dette Brev trykke paa det gamle Sprog. (Dipi. Lang.)”.
Nyerup, som udgav denne Tome, længe efter Suhms Dod,
1828, bemærker hertil S. 554: uDet her omtalte Brev af
Dronning Margrete i det gamle Sprog savnes nu i det Lan-
gebekske Diplomatarium.” Vi have dog været saa heldige
at finde ikke allene denne Copie, men ogsaa Originalen,
som her meddeles Læserne.
At Arne Magnussen ogsaa har været opmærksom paa
dette Actstykke, erfare vi af Suhms nye Samlinger til den
Danske Historie (3die Deel S. 111), hvor folgende anfOres
af Dr. P. Deichmanns Optegnelser: u(^^l) fortalte Arnas
Magnæus mig at den sidste Tidende, som vi har faaet fra
Gronland ,
var Aaret 1389, og at den storste Aarsag hvor-^
f°r Seglasen derpaa er efterladt, var fordi Seglasen Tid
efter Tid blev mere farlig og Isen i stdrre Mængde, hvil-
ket maaskee saa har besat det rette Grbnlands Littora at
ln gen kan komme dertil, til hvis Bekræftning han ydermere
sagde, at der i vore Tider er skeet store Forandringer paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
