Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 GE0GRAPI1ISKE OPTEGNELSER*
14
) De Heste Rensdyr, samt storste Rensdyrs-Jægere og
Skielcibere gaves stedse paa Helgeland og i det dertil
grændsende Finmarken; — med alt dette maatte, af alle
norske HOvdinger, de ovenommeldte Yidkunn og Sigurd i
sin Tid være bedst bekjendfe.
15
) Her (d. e. her) tillægges af de samtlige civrige Co-
dices, saa at det rimeligviis i E er blevet udeglemt ved en
Skrivefeil; det maatte vist gjelde om Helgeland, Faderens
og Sonnens egentlige Hjemstavn. See ovenfor Anni. 13.
1
6
) Erichsen anfører hertil (Udg. S. 84) et Sted af Gi-
raldi topographia Hiberniæ (P. 11 G. 7, Cambdens Udg. S.
718) om en Kilde (/cw.s) i Norge, som forvandlede Træ
og Hore Ting til Steen, — hvorpaa, i Forfatterens Tid (det
12te Aarhundrcde) en norsk Biskop havde bragt Kong Gwal-
demar (Valdemar den 1ste) af Danmark, en fuldkommen
Prove. Birkedal er en lieel Bygd paa Sondmor, i hvis
Midte der er en stor Indso kaldet Birkedals-Vandet. Strom
kunde, ved Udarbeidelsen af hans Sondmdrs Beskrivelse,
ikke opdage nogen Mose eller Kilde i bemeldte Bygd, som
da havde den her omhandlede Egenskab. Jfr. Erichsens
Bemærkning herved i Indledningen S. LII. At forskjellige
varme Kilder i Island ere i Besiddelse deraf, er derimod
fuldkommen vist.
17
) Denne gamle (endnu islandske) Talemaade gjelder
her egentlig om Aar.
18
) Ved en synderlig Trykfeil er Ordet eigi indkommet
i Texten S. 2S8, (hvorfor og Varianten 19 var overflodig);
det udtrykkes derfor ikke i Oversættelsen.
1
9
) uNogle kalde dem og Hofrunge, men Torfæus adskil-
ler begge, Groénl. p. 87-88, og det passer sig bedre med
vor Author. Vistnok hore de til Grindehval hos Debes,
Fær. res. y p. 156-161; men hos Artedius og Linnæus ere
de ikke kjendelige, naar vor Authors Beskrivelse skal fol-
ges. Maaskee hore de til Næbbehvalen og især til den
Art med korte Næb uden Tænder og Barder, som Klein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
