Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGR APIIISKE OPTEGNELSER. 369
fisk (ligesom og Universitetets Afskrift Nr. 16 ei nævner
ReiSur for sig, men henfører til Nordhvalen hvad her
siges om den) eller den skal holdes for Balæna 2, Ar-
tedii Gen. p. 78, Syn. p. 107, Physalus Linnæi p. 75.
Kroppens Skabning og Navnet, især af den Art, som kal-
des Mjoareiåur (Smal-Reidur) passer sig vel nok, men
Størrelsen er til Hinder; dog den kan ei regnes paa; Hva-
lene ere nu bievne forfiskede i saa lang en Tid, at dem
nu ei gives Fred til at naae den Væxt, som de kunde,
og havde i gamle Dage. Ellers er og Ordet Reiåur i
det nordiske Sprog et almindeligt Navn for en lieel Slægt af
store Hvale, saa at deraf navngives adskillige Arter, som
Geirreiåur, Ilrafnreiåur o. f. ;
see og Jonsens Dissert. de
piscatura § 5.” Jfr. ovenfor Anm. 25, 28, 30. Steipireiå-
zir er Olafsens og Olavii Balæna maxima ,
ventre plicato,
Fabricii og Mohrs Balæna Musculus (Syst. naturæ 106)
,
af Haldorsen betegnet med begge Navne. Fabricius anfø-
rer dens Nygronlandske Navn som Kepo’karnak (1. c. S. 39).
Den ansecs endnu i Island for den største af alle Hvalfiske.
Det oldnordiske Ord Reiåur er ellers i nyere Norsk ble-
vet til Ror (jRooV), Rorhval ,
i FærOisk til Rojur , men
bruges nu mest om Balæna physalus, ogsaa af Fabricius
(1. c. S. 35) under de Norske og Færoiske Navne, men paa
Islandsk kalder han den Sildreki (see ovf. S. 362) og Hnufu
-
hakur (efter Olafsen, I, 541); paa Nygronlandsk kaldes den
Tuimbuk og Tekkirsok.
4>r
) Ellers regnede man fordum almindeligst efter hundrad
tolfræåt,
eller 120 paa Hundredet. Med Hensyn til den
betydelige Størrelse, som vor Forfatter tillægger denne og
liere Hvalliskearter, anføre vi følgende mærkelige Beretning
af Pontoppidan (hvilken ogsaa vore Tiders Hvalfangere i
Strat Davis efter Forlydende skulle bekræfte): uDet er
efter alles Tilstaaelse vist, at Hvalfiskens Storhed efterhaan-
den aftager, og man nu paa en Snees Aar sjelden seer een
Gronlamls historiske Mindesmærker. 3 Biml.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
