Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAPHISKE OPTEGNELSER. 385
yanligt at holde tamme Bjørne (som alle uden Tvivl vare
af grønlandsk Oprindelse og rimeligviis vare bestemte til
Salg i Udlandet) erfares af adskillige Steder i Landsloven
Grågås, skrevet omtrent 1120. Det bemærkes her kun i
denne Henseende, at det ikke alene var tilladt at holde og
tæmme eller fode hvide Bjorne, men al Beskadigelse af
slige Dyr var forbudt under svær Straf — hvorimod Loven
udtrykkelig forbod al Indforsel i Landet af Skovbjørne, lige-
saa vel som af Ulve og Bæve ( Vigslodi,
77de Gap.; Udg.
11, 121-122). I Aaret 1274 siges, i Annalerne, 22 Hvid-
bjørne at være bievne fangede i Island. — Efterat Udfør-
selen af levende Bjørne fra Island ophørte, ansaaes dog
Hvidbjørnens Skind for en saa stor Kostbarhed, at den for
saa vidt blev til et Regale, at Kong Frederik den 2den ved
en Forordning af 20de Marts 1563 forbeholdt sig eller sin
Lehnsmand Forkjøbsret til alle paa Island faldende Bjørne-
skind. Frederik den 3die paalagde og Lehnsmanden Hen-
rich Bjolke, den 30te Decbr. 1648, at alle Bjørnehuder, som
kunde bekommes der i Landet, skulde føres Kronen til
Indtægt i hans Regnskab. Endnu sidst i det 18de Aarhun-
drede bragdes de i Island fældede grønlandske Bjørnes Skind
til Landfogden, som betalte dem af Kongens Kasse.
81
) Jfr. ovenfor S. 260, 264. Marmoret adskilles der fra
Talg- eller Veegstenen. Hans Egede siger derimod: aI
Circumferencen af Colonien Gothaab, paa 64 og 65 Gr.,
findes megen Vei/csteen eller uægte Marmor af diverse
Gouleurer, blaa ,
groune og rode , item gandske hvide og
hvide med sorte Spetter udi.” (Perlustr. S. 26-27). Crantz
fandt dog grovt Marmor af allehaande Farver (1. c. 1 Th.
S. 71). ^Marmor” er en technisk Benævnelse, som noppe
passer for Vegstenen eller nogen anden grønlandsk Steen-
art, efter vore Dages Talebrug.
° 2
) Herved forstaaes vel Falkejagten, som fra umindelige
Tider har været brugt i Norden. Hans Egede fandt i Grøn-
Gronlands historiske Mindesmærker, 3 Bind. (25)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
