Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Blandede Optegnelser, deels af usikkert Indhold, deels af fremmede Skrifter - 3. Usikre Beretninger om Olaf den Helliges Erhvervelse af Herredömmet over Grönland i det 11te Aarhundrede - 4. Angaaende et færöisk Kvad om Skjalden Thormods Grönlandsreise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 BLANDEDE OPTEGNELSER.
Til han ned mod Irland kom
% •
De mægtige Oer og mange”.
Norges Historieskrivere nævne den meget summariske
Maade, paa hvilken Kong Magnus tog en Deel af disse Oer
i Besiddelse; Snorre SturlesØn melder nemlig i hans Saga
(12te Cap. Hkr. 1. c. III, 199) at han lod sine Skibsfolk
roe indenfor dem alle, baade beboede og ubeboede, til Be-
viis for sit Herredomme over dem, og ualle Lande vesten
for Skotland”; næsten det samme fortælles i Fornm. S. VII,
47 (Gap. 23). Derimod meldes intet om denne Konges
Tog til Gronlands Hav ,
eller nogen lignende symbolisk
Occupation af dette Land, som rigtignok kan siges at ligge
vestligere end Skotland. Dog berettes det i Fornm. S. (1.
c. 25 Cap. S. 51), at Kongens FIaade i Sommeren 109S,
formedelst heftige Storme, havde en meget besværlig Til—
bagereise til Norge. Muelig er den da drevet langt mod
Vest eller Nordvest, og deraf kan Rygtet let have dannet
hans Flaades Fremtrængen til Gronlands Hav og selv til
dette fjerne Lands Kyster. Da denne erobresyge Konge
atter 1103 drog paa Eventyr til de vestlige Have, for at
indtage Irland, fandt han der sin Dod i Kampen.
4)
Anyaaende et fævoisk Kvad om Skjalden
Thormods Gronlandsreise.
Niflungers og Budlungers ældgamle Heltefærd er
gjennem mange Aarhundreder vedblevet at mindes af Færin-
gerne i deres Kæmpeviser, de saakaldede Kvedji,
(islandsk
hvæåi) eller Ruimur (Islændernes rimur ,
der forhen
pleiede at afsynges, isteden for anden Musik til deres Dands
(see ofr. I, 329, 337, 342, samt Rafns Antiquit. Amer. S.
319). Det er da ikke at undres over, at ogsåa Nordens
Hedenolds og første christne Periodes Kjæmpedaad endnu
prises i disse Sange, og dette er f. Ex. Tilfældet med Thor-
mod Kolbrunes Skjald, Olaf den Helliges berointe Hird-
mand, om hvis Grbnlandsreise m. m. vi have handlet her
ovenfor II, 250-419. Dette Digt kaldes nu paa Færoerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
