Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXII. Brödrene Zenos Reiser med Indledning og Anmærkninger ved J. H. Bredsdorff - B. Om Opdagelsen af Öerne Frislanda, Eslanda, Engroveland, Estotilanda og Icaria, ved tvende Brödre Zeno, Nicolo Ridder og Antonio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRODRENE ZENOS REISER. 569
mere frugtbar, da den i Midten har et meget hfiit Bjerg,
hvoraf der udspringer fire Floder, som vande den. Ind-
byggerne ere opfindsomme, og have de samme Kunster,
som vi, og man troer, at de i fordums Dage have haft
Samkvem med vore Folk ;
thi han siger at have seet la-
tinske Bdger i Kongens Bogsamling, som de nu ikke for-
staae. De have særskilte Bogstaver, og de opgrave alle
Slags Metaller, og have især Overllodighed af Guld, og de-
res meste Handel gaaer til Gronland, hvorfra de faae Pels-
værk og Svovl og Beg. Og han fortæller, at der i Son-
den er et stort Land, som er meget riigt paa Guld og vel
befolket. De saae Korn og tilberede 01, hvilket er et
Slags Drik, som de nordiske Folk bruge, ligesom vi Yiin.
De have Skove af uhyre Storrelse, og de bygge med Muur-
værk, og der ere mange Stæder og Borge. De bygge Skibe
og seile, men de have ikke Magneten, og kunne ikke ved
Compasset kjende Nord. Derfor bleve disse Fiskere hoit-
agtede, saa at Kongen udsendte dem med tolv Skibe mod
Sonden til det Land, som de kalde Drogio; men paa Rei-
sen fik de saa stor en Storm, at de holdt deres Undergang
for vis. Alligevel, da de havde undgaaot en grusom Dod,
kom de til at lide en endnu langt grusommere, fordi den
storste Deel bleve opædte af disse grumme Folk; thi de
nære sig af Menneskekjod ,
som de holde for en meget
velsmagende Spise. Men da denne Fisker tilligemed sine
Ledsagere viste dem Maaden at fange Fiske med Garn,
frelste han Livet. Da han fiskede hver Dag, deels i Ha-
vet og deels i de ferske Vande, fangede han mange Fiske
og forærede dem til de Fornemmere. Derved erhvervede
han sig saa megen Yndest, at han blev agtet og elsket og
meget æret af enhver. Da Rygtet om ham udbredte sig
hos Nabofolkene, fik en nærboende Herre saa stor Lyst til
at have ham hos sig, og at see hvorledes han udovede sin
beundringsværdige Kunst i at fange Fiskene, at han be-
gyndte Krig mod den anden Herre, hos hvilken han op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
