Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Om de vigtigste Reiser, som i nyere Tider ere foretagne fra Danmark og Norge, for igjen at opsöge det tabte Grönland og at undersöge det gjenfundne, af C. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYERE R EISER TIL GRONLAND. 639
(Indført i Ny Samling af det Kongelige Danske Videnska-
bernes Selskabs Skrifter. Tredie Deel. Ivbhavn. 1788.
S. 220-34). Frobisher’s Stræde blev af Løwenørn henlagt
i det egentlige Hudsonsstræde, men et Par Aar senere af
den berømte engelske Hydrograph Dalrymple (A Memoir of
aMap of the Lands around the North-Pole. By Alex. Dal-
rymple. London 1789. 4.) efterviist i et nordligere Indløb
til Hudsonsbugten, nemlig det af John Davis 1587 opdagede
Lumley’s Inlet.
Om den i Aaret 1579 herfra til Grønland udsendte
Expedition, indeholdes adskillige Oplysninger i en Skri-
velse, som i samme Anledning afgik fra Kong Frederik den
Anden til Christopher Walchendorf 1
. Vi meddele den her
efter den originale Registrant (Sjællandske Tegneiser Nr.
XIV. 1578-81. Folio 199 b) i det danske Cancellies Archiv.
Christoffer Valkendorff fik breff om grbneland
Att schulle lade beseigle ut sequitur.
Wor synderlig gunst tillforn, Wiider att thenne breff-
uisser vor Skijbshøffuidtzmand Jacob Alday schall wiide no-
gen beskeed och ledighed om grøneland, Huorforre wij
haffue tilforordnitt hanum wdi the(n) Helligthrefolldighedtz
naffn att schulle søge effter samme Land om thetfc staar till
att finde, Thj bede wij ether oc begiere, Athj nu strax
wille lade wdruste thuende worre skiibe the som sterke
och well beseglede erre, et paa xxx thet Anditt paa xvj
lester, Oc thenum med god fetallj Skiødt Krud ’och lod
som hører till saadan en lang Reigsze, Oc synderligen mett
gott dueligt Soefarno folcli som wiide Kaaszen ad Iszland
lader forsørge, Men ther som wij icke siellff wiide Raad
till saadanne Skiibe Athj tha tilhandler oss wdj Kiøpnehaffn
eller andenstedtz the ther till kunne werre thienlig, effther
som ether best siønnes Bellijthendis ether paa Att han wdj
thz seniste kand werre ferdige Jnden iij Wgger for Aarsens
*) Den navnkundige Christopher Walchendorf til Glorup var til
den Tid Rigsraad og alt tidligere Rigets Rentemester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
