Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIII. Om de vigtigste Reiser, som i nyere Tider ere foretagne fra Danmark og Norge, for igjen at opsöge det tabte Grönland og at undersöge det gjenfundne, af C. Pingel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYERE RF.ISER TIL GRONLAND. . 787
at forsuge paa at trænge frem imod Nord. Den folgende
Dag fOdte Ernenek’s anden Kone ham en Son. Med den
nye Passageer fortsatte de ufortøvet Reisen og naaede Da-
gen efter Oen Taterat, hvis Brede fandtes at være 63° 50’.
Her stødte to Familier til dem; det var Omcvikker, som
vilde til deres Hjemstavn, Oen Aluik. I Selskab med disse
naaede Graah den 12te Juli henimod Midnat den Ostligste
Huk af lisblinken Colberger Heide og glædede sig allerede
til med den opgaaende Sol at hilse sine Venner paa Aluik;
men det var anderledes bestemt. Nordenfor Colberger Heide
laa Drivisen sammenfrossen i en eneste Masse, og aabent
Vande var ingensteds at opdage. Altfor trætte og udmat-
tede til uden Hvile at kunne vende tilbage til Næsset Alli-
kajek sondenfor Colberger Heide, besluttede Graah og hans
Ledsagere at lægge op paa et af de smaae Skjær tæt uden-
for lisblinken, og her forst at udhvile sig, inden de begave
sig paa Tilbageveien til Allikajek. Men den folgende Mor-
gen varSkjæret, hvorpaa de befandt sig, saaledes omringet
af Drivisen, at de hverken kunde komme frem eller tilbage.
De maatte tilbringe samfulde 15 Dage paa dette nOgne
Skjær, bestandig truede af lisblinken, der kalvede flere hun-
drede Gange i DOgnet, og fra hvilken der lod ligesom en
uafbrudt Torden. Ikke sjelden slog Søen ,
efter en saadan
Kalvning, op over Skjæret, og een Gang blev endog Baa-
den og Graah’s Telt skyllet liere Favne bort. Tilsidst be-
gyndte hans og hans Ledsageres Stilling ogsaa fra en anden
Side at blive yderst betænkelig: det ringe, ved Ikataraiut
indhandlede, Forraad af Levnetsrriidler var fortæret; i lang
Tid havde ingen Sælhunde ladet sig see; Søfuglene vare
ligeledes saa godt som forsvundne, og i Nærheden af Skjæ-
ret fandtes der hverken Ulker eller Tang eller Muslinger.
Under disse Omstændigheder maatte Graah opgive enhver
Tanke om at trænge videre frem imod Nord, især da Aars-
tiden -allerede var saa langt fremrykket, at han ikke kunde
gjore sig Haab om at naae et nordligere Punkt end Danne-
(50*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
