Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Antiquarisk Chorographie af Grönland, en kortfattet Udsigt over de der hidtil forefundne Mindesmærker om de gamle Islændere og Nordmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GROISLANDS ANTIQUARISKE CHOROGRAPHIE. 799
sig i det Indre af Fjordene, sjeldnere ved Havkysten og
endnu sjeldnere paa Gerne udenfor Kysten eller Udhavs-
oerne. Ikkun paa Nennortalik, Sermersok, Akkia eller Mat-
thæus’s Land og Irsarut eller Hollænderøen har man truffet
enkelte Rudera af Boliger, iblandt hvilke de paa Sermersok
ere de talrigste. De ligge paa Sydostsiden af (Ven ved et
forladt Udsted, Ikariak kaldet, og danne ni tildeels store
Hobe af sammensjunkne og overgroede Muurlevninger. Forbi
Ruinerne lober en Elv og paa den modsatte Bred er der
mellem Klipperne en temmelig anselig Slette, som meest
bestaaer af Eng og Mose, og som har en Udstrækning af
henved en halv Fjerdingvei. Omkring paa Fjeldene sees
desuden flere Varder eller Steenhobe, som menes at være
reiste af Nordboerne 1
. Ruinerne paa Nennortalik, Akkia og
Irsarut ere kun af ringe Betydenhed 2 .
I Districtet Julianehaabs Fjorde kunne Ruiner paavises
lige ned til den sidste Fjord vest for Cap Farvel: Illoa
eller Illoamiut (o: de ’inderst Boende), der altsaa er den
sidste Fjord paa Grønlands Vestkyst. Ikke langt fra Fjor-
dens Munding paa den vestlige Side er en Bugt Kangerd-
luk, af omtrent en halv Miils Længde, med nogle Spor af
Ruiner. Ved disse sees nu en ujævn med hOit Græs be-
voxet Plads, der dog ikke er større, end at Kyndige have
yltret den Mening, at de Nordboere, som i Fortiden have
opholdt sig her-, neppe kunne have levet af Fædrift, men
snarere af at fange Fjordsæle. Alligevel er det nok muligt,
1
) Ellers træffes ofte I Sydgrbnland paa Havkysten og i Lubcnc
mellem Gerne andre Steenvardcr, som vistnok med Rette udgives for
ot være rcistc af Hollænderne, der endnu i forrige Aarhundrcde drevc
en betydelig Handel paa Grønland. De oldnordiske Steenvardcr ligge
hyppigere inde i Landet og ved Fjordene, end ude ved Havet. (C.
Pingel: Nordisk Tidsskr. for Oldkynd. I, 97-98.)
“) Arctander: ^Samleren” 6 Bd. S. 1183. Graah: Undersogelsca-
reise S. 37, 39, 42. Beretning af J. Artic: Annal, for Nord. Oldk.
1836-37, s. 123-26. Utrykt Beretn. af Pastor J. F. Jørgensen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
