Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXIV. Antiquarisk Chorographie af Grönland, en kortfattet Udsigt over de der hidtil forefundne Mindesmærker om de gamle Islændere og Nordmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
840 gronlands antiquariske chorographie.
og stige ned i Fjelddalene og til de lavere Fjelde ved
Kysterne. Det er ogsaa alene for Rensdyrenes Skyld, at
Grtinlænderne om Sommeren drage did ;
paa disse Jagter
benytte de da gjerne de gamle Hytter til Natteleie, hvorfor
de have tættet Væggene med Mos.
Det vil heraf lettelig sees, at disse Hytter umulig kunne
have været brugte som Vinterhuse af tidligere derboende
Grønlændere 1
. Allerede Stedets Beliggenhed gjtir det utroligt,
at Mennesker og mindst Grtinlændere, der formedelst deres
Erhverv maae boe ved de ydre Kyster, skulde, saa nær
ved Polarcirkelen, have faste Boliger i en saadan Htiide over
••
Havfladen (3000 Fod) og i en saadan Orken. Hytterne ere des-
uden saa smaa, at selv de sttirstc af dem ikke kunne rumme
liere end 5 til 6 Mennesker i liggende Stilling; ingen vilde
være istand til at staae opreist i dem, uden at deres Skind-
dække maatte aftages. I adskillige af de mindre Hytter kunde
kun 2 til 3 Mennesker faae Plads. Endelig afvige Hytterne
fuldkommen ved deres særegne Bygning fra de grønlandske
Huse og Sovesteder, som over hele Landet saavel paa
• •
Vest- som paa Ostkysten, aldrig ere opftirte af Stene, men
bestandig af Stene, blandede med Jordttirv, eller hvor ikkun
faa Stene haves f. Ex. ved Urnanak, alene af Jordttirv. En-
kelte Steder, hvor der Torhen har været drevet Hvalfangst
og hvor der endnu fanges Narhvaler og Hvidfisk, bruges
istedenfor Stene Ryghvirvlerne af disse Dyr ja af Hvid-
fiskene benyttes ogsaa stundum de noget stinderslagne
Cranier paa den Maade. Hvad der endnu taler for, at Folk
af en anden Nation, end den grtinlandske, maa have bestigt
dette Sted, er, at der i Nærheden ligger en stor Hob Klip-
pestykker og blandt dem noget Vegsteen, af hvilket der
ved Hjælp af Jernredskaber, Meisler eller deslige kjendelig
er udhugget store Stykker. Grtinlænderne have neppe fore-
taget disse Udhugninger. Fra deres Jagtpartier i det Indre
af Landet medbringe de enten lidet eller slet intet af de
J
) S. Nilsson: Skamlinauslta Nordens Urimånare, 3 Kapit. S. 8-9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
