Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Udsigt over Grönlands gamle Geographie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
850 GRØNLANDS GAMLE GEOGRAPIIIE.
Spalsund nævnes i den gamle Chorographie som
nærmest ved Hafhverf beliggende (III, 226), og kan det
saaledes neppe være tvivlsomt at herved er meent Ikari-
sarsoak eller Prinds Christians Sund, hvorigjennem der er
••
Fart fra Ostkysten til Vestkysten.
Hvitserkr. Til den tredie af de ovennævnte store
Jfikler, som lied Hvidsærk, var der fra Island en Uges Sei-
lads i Sydvest (/ litsu’Sr’) den laa nærmest ved Bygden,
og fra den af fik Kysten en anden Retning og dreiede mod
Nord (/>« vikr latidinu til nor rfrs ,
III, 224). l)et maa
da være Grdnlands sydligste, 145 Miil i SV for Snee-
fjeldsjokel, beliggende Forbjerg,, af Eskimoerne benævnt
Umanårsurksoak, i hollandske SOkort Statenbuk og nu sæd-
vanlig af de Sofarende Cap. Farvel. En Uges Seilads giver
her kun omtrent 21 Miil i Dognet. I Fortællingen om
GrOnlænderne siges her at være Ubygder, og Seiladsen i de
derværende store Fjorde, hvor de gamle GrOnlændere dog
ofte drog hen for Fangstens Skyld, beskrives som farlig.
OSTREBYGDEN.
Den beboede Deel af Gronland vendte mod Sydvest*
( Grænland horjir i vtsudr ,
III, 226) og laa altsaa paa
den i sydostlig Retning strygende Kyst. Den udgjorde to
ved en mellemliggende ubeboet Strækning adskilte Distric-
ter, som efter deres indbyrdes Beliggenhed til hinanden be-
••
nævntes Ostrebygden og Vestrebygden, det Ostligere og vest-
••
ligere beboede Landskab, af hvilke Ostrebygden var den vigtig-
ste Bygd baade som den folkerigeste og som den hvor Lands-
tinget holdtes og BispcdOmmets Hovedsæde var beliggende.
Den indeholdt 190 enkelte Bygder (beboede Steder eller
Gaarde), medens Vestrebygden ikkun indeholdt 90 saadanne.
••
Eystribygd (Ostrebygden) modtog, ligesom rimelig-
viis ogsaa Vestrebygden, allerede i Landnamstiden den na-
turlige Inddeling, som Landets Besiddelsestagen af de for-
skjellige Colonister begrundede; enhver indtog sin Fjord
eller Dal, eftersom han fandt den skikket til Bebyggelse
for sig og sine, og naturligviis udvalgte Anforeren og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
