Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Udsigt over Grönlands gamle Geographie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GRØNLANDS GAMLE GEOGRAPHIE. 851
mægtigste Venner sig de navnlig for Fædrift frugtbareste
Strækninger. De vigtigste bebyggede Fjorde nævnes i Or-
denen fra Syd nordefter i 4 Kildeskrifter, nemlig i Erik
den Rodes Saga ,
hvor Landets Besiddelsestagen i Aaret
986 anfdres (I, 206), i Flatobogen ved Opregningen af
Kirkerne (111, 246), i den af Bjorn Jonsson opbevarede
gamle Chorographie (III, 226-228) og i Ivar Bardsons Be-
skrivelse fra det 14de Aarhundrede (III, 252-259), der
giver den omstændeligste Underretning, men kun i Over-
sættelse og vistnok ikke uden Forvanskning er kommen til
os. Da disse Skrifter hidrOre fra saa forskjellige Tidsal-
dere, kan man ikke undre sig over at træffe nogen Uover-
eensstemmelse, dog mest kun i Opregningen af de mindre
betydelige Steder, af hvis Navne upaatvivlelig nogle ere i
Tidens Lob bievne forandrede. Hovedfjordene sees at have
é 1 ’ ’
c
f
• « fe
været disse: Herjulfsfjord ,
Ketilsfjord, Rafnsljord, Einars-
ijord, HvalsOfjord, Eriksfjord, Isefjord. Forinden vi gaae
over til at omtale de betydeligste af de beboede Fjorde,
maa vi nævne to Puncter, som ere vigtige for Bestemmel-
sen af Bygdens Beliggenhed.-
Herjulfsnes ,
hvor i det fdrste Landnamsaar Herjulf
Bardson nedsatte sig, og efter ham Sonnen Bjarne boede,
var ifolge den gamle Chorographie det sydligste Punct af
Bygden {sydst er Herjulfsnes) og ifolge Flatobogen tillige
det Ostligste ( Herjulfsnes er austast), kan altsaa ikke have
ligget paa Ostkysten, men maa sOges vestenfor Hvidsærk,
og antages at være det ved Mundingen af Fjorden Narksamiut
beliggende Næs Ikigeit. Udtrykket undir einhverju nesi
(I, 214) viser at det ikke var noget udmærket Forbjerg.
Ligeoverfor Igikeit, l Miil S. for Friedrichsthal er der ifølge
Graah en lille Vig med Sandbund og sandig Strandbred,
som for mindre Skibe vel kan tjene som Havn og rimelig har
været de Gamles Sandiiofx.
Hvarf, Vendestedet, eller Hvarfsgjiypa (af gnypa,
en Pynt) laa nærmest vestenfor Herjulfsnæs {sydst er Herj-
(54*)
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
