Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens andre har søgt at paavise Husdyrenes
Nedstammelse fra andre Arter, men Ingen har formaaet med
Sikkerhed at paavise deres rette Herkomst. Enkelte
Forskere f. Ex. Nathusius, ere endog efter meget
grundige Undersøgelser komne til det Resultat, at
Husdyrene aldrig har existeret i vild Tilstand.
Der gives altsaa ingen historisk Beretning om
naar, hvor og paa hvilken Maade Husdyrene fra
Begyndelsen blev fangede og tæmmede, eller kom i
Menneskets Besiddelse. Den eneste Antydning i denne
Retning er det Udsagn, som findes i den bibelske
Skabelseshistorie 1ste Mosebog Kap. 1 Vers 24, at Gud
lod „Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ
og Orme og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags“ og
Vers 25 „Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit
Slags og Fæ efter sit Slags.“ Her siges altsaa
ligefrem, at Gud skabte Fæ (Husdyr?) og vilde Dyr
særskilte. I samme Bog Kap. 4 Vers 2 siges, at „Abel
blev en Faarehyrde“ her berettes altsaa, at Faaret paa
dette tidlige Stadium af Menneskeslægtens Tilværelse
har været Husdyr. Dette synes at vidne om, at disse
Dyr allerede fra Begyndelsen vare bestemte for
Menneskets Tjeneste og havde faaet dertil svarende Anlæg,
eller vare særlig skikkede for Husdyrtilstanden.
Nogen nærmere Kundskab om Dyrenes
Indkommen i Husdyrstand, eller Tid og Sted naar dette skede,
hvem der begyndte med at tæmme dem, eller at øve
det bestemte Herredømme og tiltage sig
Eiendomsret over Dyrene, haves altsaa ikke.
Spørgsmaalene om naar, hvor, paa hvilken Tid
og paa hvilken Maade Husdyrene først kom i denne
nære Forbindelse med Mennesket, kunde maaske ogsaa
synes at være den praktiske Landmand uvedkommende
eller ligegyldigt. Det kunde synes at være
tilstraekkeligt for ham at tage Forholdet saaledes, som det er
eller, som det viser sig i nærværende Øieblik og
derpaa bygge sine Foretagender?
Rigtigheden heraf kan paa en vis Maade
indrømmes, men paa den anden Side er det altid saa, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
