- Project Runeberg -  De almindelige Grundsætninger for Husdyravl /
15

(1892) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valg av Race

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vanskeligheden at finde en fremmed Race, som kan bevare
sine gode Egenskaber, efterat den er reven bort fra
sine hjemlige Forhold og flyttet hen til det Sted, hvor
den skal bruges. Eller med andre Ord, det er
vanskeligt ved Opdrættet at udvikle de Anlæg, som det
fremmede Avlsdyr har overdraget til sit ved Krydsningen
frembragte Afkom, saaledes at dette kommer til at ligne
den fremmede Race. Naturforhold og Livsvilkaar i det
Hele vil altid gjøre sin Ret gjældende og øve sin
Indflydelse paa Krydsningsafkommets Udvikling. Et
Exempel vil belyse dette. Om en af vore Kvægstammer
krydses med en Oxe af udenlandsk Race, vil Kalvene
efter denne Oxe ved Fødselen til en vis Grad være i
Besiddelse af Anlæg til ved Opvæxten at vinde Lighed
med den Race, hvortil Faderen hører. Men skal denne
Lighed virkelig vindes, da maa Levemaade og
Livsvilkaar i det Hele, under Opvæxten ligne de Forhold,
hvorunder Faderens Race lever og er bleven til.
Fyldestgjøres ikke denne Betingelse, vil de fra den fremmede
Race hentede Anlæg ikke komme til Udvikling, men
Dyret vil antage et andet Præg, overensstemmende med
sine egne Livsforhold. Men dermed opnaaes ikke
Hensigten med Krydsningen.

Ved gjentagende i flere Generationer at parre
Krydsningsafkommet med den rene Race, kan der vist
frembringes en Form, som til en vis Grad nærmer sig
denne, men dermed er i mange Tilfælde kun lidet
vundet; thi under denne ydre Form vil meget ofte
skjule sig andre Egenskaber end dem, som ved
Krydsningen skulde erhverves for den hjemlige Stamme. Et
Exempel herpaa har vi i Erfaringen fra Krydsning med
visse fremmede Kvægracer her i vort Land. Flere
praktiske Jordbrugere ville have gjort den Erfaring,
at Krydsning med en god Melkerace, (Ayrshires) som
for dette Øiemed var indført, gav en Krydsningsstamme,
som for hver nedstigende Generation viste stærkere
Tilbøielighed for Kjødproduktion, uagtet de her
hjemmehørende Stammer, hvormed Krydsningen er
foretagen, ikke netop har sin fremtrædende Styrke liggende
i denne Retning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:24:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/grunhusdyr/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free