Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
1758 havde han selv anonymt ladet trykke i Kjøbenhavn
et Skrift om „Agerdørkningens mulige Forbedring i
Norge" (64 S. 8vo), hvilket i ethvert Fald vidner om
grundig Tænkning over Emnet og Stræben efter at
betragte det med en Historikers Øine.1 Nu meddelte han
i det Throndhjemske Selskabs Skrifter „Beretning om
Uaar og Misvext, særdeles i Throndhjems Stift" (I. S. 129
—162) samt „Betænkning om offentlige Forraads-Huses
Opretning og Indretning i Norge", en Tanke, der senere,
som bekjendt, optoges og gjordes til Virkelighed paa
de mange Steder i vort Land, hvor de for sin Tid
hensigtsmæssige og velgjørende Kornmagaziner bleve
stiftede. Til denne Række af Skrifter kan ogsaa
henregnes hans „Beretning om det Meldalske eller Løkkens
Oeconomico-Pliysicus de habitu Norvegiae ad agriculturam", der
udkom i Kjøbenhavn 1754, ved hvilken han (ifølge Jessen, Det
Kongerige Norge, I, S. 133) „banede sig Vei til at blive Sorenskriver
over Salten i Nordlandene". Afhandlingen er forlængst bleven
yderst sjelden, men har endnu nogen Interesse. Jeg benytter
Leiligheden til at gjøre opmærksom paa en formentlig Feil deri,
der er gaaet over ogsaa i andre Skrifter, saaledes i F. V. Mansas
Bidrag til Folkesygdommenes Historie, S. 75. Pag. 39 citeres
nemlig en i et gammelt Missale fra Thoten anført Beretning om
en Pestepidemi, saalydende: Pestis, ultimis diebus Septembris hic
incipiens, sex duravit hebdomadas, quo toto tempore perpetuo
plue-bat. Dette er af Meddeleren uden videre henført til 1350, til den
sorte Død. Men da derj ikke er paavist nogen Hjemmel til
saadan Henførelse i selve det nu vistnok ikke mere existerende
Missale, ligger det meget nærmere at henføre Beretningen til de
langt senere Epidemier i det 16de Aarhundrede, om hvilke der
ogsaa tales i andre Missale-Antegnelser, f. Ex. i de af mig i Norsk
historisk Tidsskrift, IV, S. 491-498 meddelte. Ifald C. U.
Schøning havde Bet, maatte vi her have et Brudstykke af en
middelaldersk Krønike, hvad der dog er ganske usandsynligt. Det kan
ogBaa bemærkes, at det i andre Beretninger om den sorte Død
netop anføres, at den var ledsaget af stærk Tørke.
1 Denne Afhandling blev senere (1819) optrykt i Saga, et
Fjerding-aarsskrift, udg. af Joh. Storm Munch, II, S. 359—418.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
