Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
ene Vindtte, satte sig ved dette og ned de Forfristninger,
han havde forlangt. Derpaa fremtog han en lille
Mitppe, som han udbredte paa Bordet , og stillede nu
baade dette og sig selv saaledes, at han var skjult for
de to Tilstedevrerende. Og allerede havde Disse reent
glemt det stille Naboskab, det der indtraadte en anden
Gjæst, der i Væsen og Udseende syntes aldeles at con-
trastere med deri forste. Det orir en ung Herre as
Dem, som man kalder gentile Cavalerer, og af hans hele
Mine og Holdniiig syntes ogsaa at udlhse den Selvtil-
sredshed, hvormed han var sig bevidst at fortjene den
omtalte Heederotitel. Med hoi Rost kaldte han paa
Opvarterett, forlangte Chocolade, Kager og Liqueur,
gik derpaa hen til et Speil og rettede paa sit Haar, og
da han i det Samme sikOie paa de foromtalte to ældt«e
Mænd, neerntede han sig Captainen og hilsede paa ham
som en Bekjendt. Derpaa satte han sig ved et Bord
ved Vinduet og tog et Par Blade, hvori han flygtig
læste, medens hans Blikke ioevnlig syntes at holde Øie
med Vinduerne i en Etage as Gienboetts Hutis. Til
alt Dette sloitede han en Melodie og slog Takten med
det ene Been, som han lod dingle frein og tilbage.
»K1·ender De det Menneske?«« spurgte den gamle
Grosserer med hvisiende Stemme. »Kun af Anseelse,«
svarede Captainen: »Det er en jukidist Candidat, oed
Navn Mork·«——»Han synes at svare til sit Navn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
