Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
var forelsket i hende, kaldt hende sin Kjæreste-, omfavnet
og tosset hende utallige Gange, lovet hende deilige Smhks
ker, som en Brudgom pleier at give sitt Brud, og nu
skulde han som en Mand af Ære begjære hende af
A hendes Moder-, forlode sig med hende og holde alle sitte
l Løfter inden hent reiste. Hatt fande ogsaa tage hende
l med sig og lade hende opholde sig i hans Faders Hans
« til Bryllnppet. Sosterett loe, Jennh græd og skreg,
II Ferdinand stod som en ann Synder, og jeg temm-
"« mandekede mig, efter med et Par Ord at have aftalt
med ham, at jeg næste Dag ventede hant hjemme hos «
mig selv.
io Htttt kom ogsaa, men imeget ondt Lune-, anklagede
s« sig selv for en ubetvingelig Daarlighed, der ligesom i
en Feber-Phatttasie havde grebet ham, da han forst traf
den lille Jennv, som han i denne sin Drommetilstand
havde tillagt den yndigste, fronnneste Barnlighed; thi
han tilstod, at Jntet i Verden forekom ham saa fortryl-
lende sont en Pige i den Alder, hvor Barnet er i Over-
gang til den vorne Jomfru tjsaaledes vare just hans
; Ord, jeg erindrer dem endnqu mest Jennp — tilføiede
! han — var ikke Andet end et uopdsraget og uartigt
: Barn, og han ønskede blot, at han kunde slippe for
, nogensinde mere at see hende. Han fortalte mig, at
samme Morgen var hele Familien kommen op til ham,
med en Ben af Huset, en Geistlig, iSpidsen for Toget,
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
