Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efter at de to Mand, hvio Samtale vi her have
berettet, havde seet paa deres Uhre og beklaget Tidens
altfor hurtige Flngt, skyndte de dem bort. Den unge
Maler gik strar efter. Uforseetlig havde han varet
Vidne til deres Beretninger, der Vare blevne fortalte
med hoi Stemme og uden det Mindste, der tvdede paa
nogett Hemmelighed. Dog havde den unge Mand, ved
Formodningen din at de Talende havde glemt hano
Nærhed, strak i Begyndelsen reist sig for at gaae og
givet sig ifærd med at samme-upaer sit Arbeide; men
Det, han imidlertid hørte, opvakte hans Nysgjerrighed
og hans Attraa efter at erfare Noget om deit under-
lige Persott, hvis stirrende Øiekast havde vendt sig mod
de samme Vinduer og den samme Gjenstand, der havde
fort hain selv til dette Sted, og som levede ikke blot i
det Billede, han netop var ifærd med at udkaste , men
i hano eget Hjerte. Han kunde ikke rive sig lee, han
satte sig stille ned igjen og herte de ovenauforte Fortæl-
littger. Helten i disse indgav hatn en Interesse, han
ikke kunde forklare sig selv, da denne Mand io var langt
fra at staae, som man siger , med Palmer i Hænderne,
enten fra den æsthetiske eller den moralske Side. Han
gik hjetn med Hovedet opfyldt af Det, han havde hørt
og seet, og ndkastede paa Papiret en Carieatur, hvis
Lighed med Trolle var paafaldende og nmiskiendelig
Han betragtede den smilende og med Velbehag og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
