Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Trolles Mund! Han, om hvetn man fortæller saa
underlige Eventyr! Han, som jeg endnu igaar saae
reent fortabt i min Lifes Beskuelse! —- Denne Gaade
er ikke faa let at gjerne-«
Trolles Portrait var nu saa vidt færdigt, at
han ikke oftere behøvede at sidde for det. Vernek
ønskede at faae det hjem for at lægge den fidfte Haand
paa sit vellykkede Arbeide, og lod det til den Ende af-
hente. En Dag, da han netop sad med det for sig,
kom deit levende Original ind ad Døren. Den over-
raskede Maler modtog ham hosiig og deklagede de mange
Trappetrii1, som hans Velynder havde maattet bestige
for at naae hans meget tarvelige Værelse. Trolle,
paa hvem ingen Anstrengelse var at mærke, svarede-
»Ei, mine tynde Been, hvis Længde De vel kjender,
lobe endnu saa rafkt, som da jeg var tyve Aar. At
gaae mener mig. ikke fynderligt; men derimod at leen-
ges det ndsnger mit Hjerteblod, og jeg har ret længtes
efter Dem i de fire Dage, jeg ikke har seet Dem.
Min Stue var saa hyggelig, medens Stasseliet stod der,
og Maleren næsten hver Dag kom. Nu har De væn-
net mig nl Deres Omgang, og De veed ikke hvad
Vane vil sige i mine Aar-. Hvorfor kan De ikke komme
til mig uden at male mig?«« Berner svarede med
nhvklet Varme paa denne venlige Tiltale; han følte
sig oplivet ved den Godhed og Deeltagelse-, der faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
