Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
en saadan, eller ikke. Desudett har enhver Alder sin
Skjønhed Det skulde smerte mig, om De, som en
Kunstner, ikke —- for at bruge thhes Ord — kunde
see gjennem det Slot, som Tiden kaster over en skjøn
Skikkelse. Det burde De kunne; thi ikke blot Digteren,
men ogsaa den bildettde Kunstner bør have Noget as
Propheten eller Seeren. Han maa have Det, man kal-
der Dobbeltsyn. Jeg er ikke Kunstner , desværre, men
hos mig bevirkes denne Seen as en aldrig uddød
Kjærlighed, som griber mig ved Synet af et qvindeligt
Væsen, netop et saadant som den Kone, om hvem vi
tale. Jeg kan aldrig blive kjed af at betragte dette
Ansigt, over hvis sine Ter en vis Bleghed, et Udtryk
af Mathed har bredet ligesom et ætherisk Skov Hvil-
ken høi Ro, hvilken Resignation lyser ikke ud af dette
Physionomie? Er der ikke Noget, der ligesom tyder paa
en Overvægt af det Aandelige over det Legemlige, en
— hvorledes skal jeg forklare mig? ——· ligesom For-tyn-
den af det Materielle, som gjør det Aandelige mere
synligt? — O! naar jeg seer denne Kone sidde saa
stille, saa beskedent, med sin sneehvide Kappe bunden
med et simpelt Baand om det lille Ansigt, naar jeg
seer hende fordybet i den Vog, hun læser i,’ medens de
smaa hvide Hænder hurtig bevæge Strikkepindenek eller
jeg seer hende saa mildt, saa moderligt tale med- sin
unge Datterdatter, da kan jeg ikke rive mig løs sra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
