Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
Hjetn uden at savne Dem ubeskriveligt. Jeg kan ikke
længere sidde lmellem fremmede, mig som oftest myrde-
·fnlde Naboer ved Middagsbordet paa Restaurationen,
hvor jeg flere Gange nød Deres Selskab. Jeg treen-
ger til en ung Ben, til bvio Livs Beljageligbeder jeg
kunde stræbe at bidrage; jeg trænger til deit Illusion,
at der erCen, for hvem min Tilværelse er et Gode-« —
»O kjæreHr· Trollels« udbrod Verner rort og greb
ham-3 Haand. — »Lad mig tale ud , kjcere unge Ven!
Tirg mod et Forslag, jeg vil gjore Dem! Jeg har
mange Værelser, hvoraf flere staae ubenvttedez flpt hen
til mig og lev med mig. Forslaa mig vel! jeg vil
ikke genere Dem, saa lidt som jeg selv er vant til at
lade mig genere. Vi arbeide Hver i sit Lukaf, naar vi
ville det; vi gaae Hver sine Veie; men vi samles dag-
lig paa en eller anden Time, som det eonvenerer os;
De er hver Middag min Gjæst paa Restaurationen,
og tillader mig at besørge vore fælleds hun-slige For-
nødenheder, hvorimod jeg forbi-holder mig den Gjen-
gjeeld, at De aldrig falder paa den Tanke, at Deser
mig Taknemmelighed skyldig, da Det, jeg gjor, kun steer
for at fremme min egen Lykke og Tilfredshed«
Dette vennehulde Tilbud, gjort med saa stor Deli-
eatesse, med saa umiskjendeligt Udtryk af en cerlig Hen-
givenhed, bevægede i boi Grad den unge Mand. Med
kjærlig Ærbødighed greb han Trolles Hænder og tak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
