Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
ham! det Ord har han ogsaa holdt mig. Han vilde
nu strak foelitde Kiel og reise til Hamborg; der kunde
jeg træffe henn. «Men,« sagde hatt derpaa, »hvordan
reddcr jeg den lille Elobeth fra ChristiansfelderenY Giv
mig et Raad! Jeg er rig, det konnner mig ikke an paa
Penge.«« — »Naar saa er,« svarede jeg, »saa maaskee
jeg kan hitte paa Raad.« — Jeg skyndte mig nu hen
til Otto, fortalte hatn Sandheden reent ud, sagde ham,
at Penge til at blive Mester kunde hent vel faae, ifald
han nu, da han vidste Elsbeths lille Feiltagelse, vilde
ægte hende alligevel. Den stakkels Otto lslevigrcesselig
slet Humeur, men sagde dog efter nogen Betænkning
at det kom an derpaa, han vilde tale med Elsbeth i
Eenrum. Mere her vare gode Raad dyre, thi Faderen
havde lukket hende inde. Jeg gik nu hjem igjen og
stak en Sedde gjennem Nøglehullet paa hendes Dor,
hvori jeg bad hende at stonne og klage sig, som om
hun var syg. Fadekeit kom lidt efter ind i Daglig-
stuen, og hørte denne Jamren i Kammeret ved Si-
den. Han gik ind til hende, og hun bad om Vand og
sagde, hun havde havt Kratnpe og Besvimelse. Jeg sik
ham derpaa indbildt, at der havde været Bud efter7’ham
fra et Sted langt borte, hvor der var Noget at fortjene,
og»da deii shge Elsbetheikke kunde vare udelukket fra
al Hjelp, betroede han mig Nøglen til hendes Den-,
med mange Trudsler, iald jeg bedrog ham. Saasnart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
