Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
sagde han, skulde man gjøre den fremmede Herre Ulei-
lighed?« —
Thomas, der med stor Interesse havde lvttet til
den foregaaende Replik, indlod sig nu videre med den
Talende angaaende Dennes huuslige Onistaendigheder,
og den gamle Mand syntes ogsaa ret at sinde Behagi
at udbrede sig over denne Materie. Da Thomas yt-
trede, at den omtalte Svigerdattek var en kjoli lille
Kone, sagde den Gamle: »Ja saamand er hun saa,
og der er heller intet Ondt i hende; men lidt fjokket er
him jo, Stakkel, og Vokherte har ikke heller betroet hende
saadan et stort Pund, som halt har givet min Kone-;
for det er vist og sandt, at det Hoved, der sidder paa
det Menneske, det er mageløst. Ja jeg kan tale om,
at jeg har faaet en Medhjelp i hende; thi nosst Gud
og den gode He. Trolle, foln jeg ikke kaii vaere noksom
erkjendtlig, saa kan jeg rigtignok takke hende for min
Fremkomsi. De veed nok Besked herom, min kjære
-Thomas!« —— »Ja, ja!« — svarede Thomao med
en halv polifk, halv undseelig Mine. Manden vedblev:
»Det er en Histope, jeg aldrig kan tænke paa uden
med Fornøielse, og jeg maa ogsaa fortælle den til denne
unge Herre, at han maa hore hvor god hans gamle
.Velhnder ogsaa har viist sig mod mig og Mine.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
