Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
hele Betydningen af min Ulykke, men tillige deii Trøst,
som en klar Bevidsthed bringer den bedovede, længe om-
taagede S—j»rl. Det var mig tydeligt, at min Kjærlig-
hed til Trolle lun var et Selvbedrag, og at mit
Hjerte endnu bevarede eu Folelse af den gamle Omhed
for Lermanm Adskillelse leet-er os forst vore sande
Folkslsen teim i Friliedeti lunne vi teeute frit. Lee-
inanno sidste Ord til mig, saa bittre som de vare,
bleve dog sagte med en Stemme og et Udtryk, som er-
indrede om yngre Dage-3 stjeerliglied. Min Beslutning
Var tagen. I Nattens Stilhed skrev jeg en Seddcl til
Trolle, og bad ham tilgive, at jeg uden haito Videttdc
forlod det Tilflugtssted, han havde forstaffet mig, men
at jeg bortfaldt ham om ilte at soge at udfinde mit
Ovholdvsted, men crre det eneste Gode, jeg endim
haxsde tilbage: min Samvittighedo Fred. Ved forste
Daggry ilede jeg med alt mit endnu indpallede Toi til
deri foromtalte tiones ringe Bolig, efter forst med mine
sidste Penge at have betalt mit Natteleie og den Vogn,
som man hentede til mig. J fjorten Dage har jeg
nu skjult mig her og levet af Betalmgen for nogle Stykket-,
som jeg har solgt.
Hvad skal jeg sige mere? Kern du tilgive mig? Vil du
mod-tage den Forstudte, Laitdflpgtige? Kan du endnu elske
diii ulykkelige Søster? Ak, Johan! tænk paa Vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
