Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
get er imidlertid vist, at hun aldrig gaaer ud uden om
Aftenen; saa spadserer hun med sin Mand i Slots-
haven og har altid Slot-et for Ansigtet. Meii hvad!
Det kommer jo ingen ved!« — Ak, jeg folte altfor
godt, hvem det vedkom!
Det varede ikke en Time, for jeg fra mit Bindrce
saae Josepha ved Ferdinands Amn at komme ud
fra Hotellet og tage Veieit henimod Slotohavein Det
var en Efteraarsaften, men endnu i Sknmringen, og
Luften var klar. Jeg kunde ikke tage feil af at det
var dem. Jeg skyndte mig at solge dem. Judsvobt i
min Kappe, med min Hat trykket ned over Ansigtet,
fulgte jeg saa ncer som jeg turde. De syntes at være
i en Ordsn·id. Med dyb Bevægelse gjenkjendte jeg den
Stemme, den halv grædende, for mig saa rorende
Stemme , hvormed Josepha pleiede at tale naar hen-
des Sind var oprørt. De gik ind i et Krat i Haveie
og satte sig paa en Beenk, der stod med Ryggen mod
et Tree. Bag dette stillede jeg mig, og tabte intet Ord
af deres Samtale. J hæstige Udtryk beklagede Jo-
sepha sig over, at Ferdinand vilde forlade hende
og lade hende blive ene og forladt tilbage paa dette
fremmede Sted. »Nei, kjæreste Barnl« sagde han:
»h·verken ene eller forladt. Oin faa Dage kommer
jeg igjen-, og som jeg har sagt dig , vil jeg imidlertid
«overgive dig i en agtværdig Families Varmest; en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
