Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Graad og græd længe, indtil hun tilsidst græd sig isovn ·
som et Bam Sit Hoved lcenede hun tilbage mod en
Krog as Vognen, hendes ene Haaiid hvilede i min. Jeg
følte dens hurtige Pulsslag, jeg betragtede den blege
Pige med usigelig Smerte; men hendes lindrende Graad,
hendes Ro indgav mig dog et dunkelt Haab, der lindrede
min egen Kammer. Paa den øvrige Reise var hun
ganske taus, hun svarede mig ticesteti ikke engang med Ord,
men blot med en venlig Niiien eller Rysten med Hovedet-
Da«vi ankom til Coln, foreslog jeg hende, at
jeg vilde forberede vor Onkel paa hendes Hjemkomstz
men Dette afslog hun, og forlangte hæftigt strax at
indlades til ham og tale ene med ham. Jeg førte
hende selv ind til ham. Han modtog hende med en
. streiig Mine; men da hun dodbleg og grædende kastede
sig for hans Fodder, dode de bebreidende Ord paak
hans Læber-; han løftede hende op og satte hende i
Sosaen ved sin Side. Ugjerne forlod jeg dern, men
min Farbroder befalede mig ved et Vink at gaae-
Det var Aften, jeg vankede omkring i Haven i de
Gange, hvor jeg tilforn med saa stor Glæde, med saa
sødt et Haab havde modt den dengang livsglade,
blomstrende Jomfru. Løvet raslede fra Træerne, det
syntes mig at ligne og at spotte de lystige, smig-
rende Ord, som· jeg forhen under dets friske Skygge
havde udtalt. Jeg gik leenge dernede, og ventede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
