Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
og flere Gange« havde jeg saaledes i Foraaret og først
paa Sommer-en vovet mig ind i Klosterhaveii.
En Aften, da jeg havde vovet mig dybere ind i
de dunklere Gange, standsede jeg pludselig ved Synet
af en qvindelig Figur der laae ved Foden af en Græs-
bcenk med Hovedet ind i en Vusk· O alle Hellige!
Det var Josepha! Hiiii var besviinet og maatte i
denne Tilstand være falden ned fra Grasbaenkem Det
sine Legeme hvilede paa den haarde, kolde Jord, og
det lange, stlkeblode Haar-, som det strenge Kloster hidtil
havde skaanet, var gaaet løst i sine Fletninger og havde
indviklet sig i Tornene af en Hvidtiorii. Jeg vilde
løfte hende fra Jorden, men de siendtlige Torne holdt
fast i hendes Lokker, og »di6·se Lokker-, hvis Fald jeg i
saa mangt et Øieblik med Rædsel havde tænkt mig,
dem maatte nu min egen Haand afsteere. Jeg satte
hende paa Bænken og bragte hende tillive. Him syn-
tes at føle en glad Overraskelse ved at besinde sigi
miii Arm og ved .min Side. »O min trofaste Venl–
sagde hun: »Den hellige Guds Moder selv fører dig
atter til min Side. Kun du allene skal vide min Elen-
dighed. Jeg selv har i inin Uvidenhed ikke kjendt den
for i de sidste Ugen Ak red mig, om du kan, fra
Nod og Skjoeiidsell Jeg fortvivler og veed intet Raad.«-
Jeg behøvede ikke videre at spørge, hvori hendes
Ulykke bestod; jeg havde nok anet den. Jeg søgte nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
