Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
og jeg lod den ikke forgjæves være ndgaaet til mig.
Denne Aften havde altfor levende ladet mig sole den
nerstattelige Trost og Lægedom, som en elskelig qvindelig
Nærhed skjænker. Den nnge Mand, som ledsagede
Elsbeth, havde et as disse Physionomier, gjennem
hvilke Hjertensgodhed og Trofastlied lyser Beskuekeii imede.
Paa Ballet satte jeg mig hos ham og ind-ledede en
Samtale, hvoraf jeg erfarede-, at Elobeths raae og
gjertige Fader var ifærd med at tvinge hende til en
Mand, soin hun afskyede. At være en Brudgom , var
i dette Oieblik nok til at opvække min Uvilliez og nu
ovenikjøbet en paatvnngen var for mig en Gjenstand
for mit bittreste Had. At kunne frarive en Saadait sit
Bytte syntes mig af største Interesse. Der var paa
Ballet en ung Haaiidværker, som et Par Gange dandsede
med Elsbeth, og som ogsaa paa Veien derfra fulgte
et Stykke med os. Han gjorde Cour til Elobeth paa
sin Maade; men huii lod ikke«til at skjænke hain mindste
Opmærksomhed. Jeg horte, hnn kaldte ham Otte-
Jeg ansaae ham for hendes Slægtning.
Da han havde forladt os, og den nosivldige
ovenomtalte Ledsager, som hun kaldte Fætter Thomas,
var saa beskeden at holde sig i en vis Afstand, havde
jeg al Frihed til at underholde mig med den lille Els-
beth, hvis Skjæbne forekom mig beslægtet med Cla-
ras, ligesom hmi i flere Henseender altfor meget erin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
