Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
endnu fornndt tnig til rig Erstatning for et Liv
as Savn og LerngselP« Hatt kastede sig for Claras
Forder, uden at hun kunde forhindre det eller formaae
bam til at reise sig, han kyssede hendes Haand, sotn
hutt rakte ltam, og vadede den med Gladeotaaren »Min
Venl– sagde hun rort: »Vi ere Begge gamle. Vi
mødes nu nær ved Vanens Ende, og de sntaalige Con-
venienser, som i vort hele Liv harse holdt os i Lænker-,
harse ikke langere Magt over os. Jeg skylder Dein en
Tilstaaelse, som er al den Lon, jeg formaaer at give
for den sejasrliglsed, De herr sijernket mig: Veir Ven
Rnbaeho anserte Yttringer angaaende niine Følelser
ere ganske sande. Jeg har elsket Dem, ia jeg vil ærligt
bekjende: jeg har aldrig elsket nogen Anden end Dem-
Af Vcllsiab, af Taknemmelighed ntod Grev Meerstein,
af forfængelig Glæde over hano tnilitaire Hader, men
maaskee allermeest as Skinsvgc over Deres Utroskab gav
jeg niin Haand til Greven. Deres Bekjendelser aflokke
mig mine og ovlive de gamle Erindringer-i tnit Hjerte.«
Trolle var som beruset af Henrvkkelsr. Med
Begeistring velsignede han sin Skjckbiie og sagde endelig:
»Deres· Ord indgive mig et maaskee altfor dumdristigt
Mod; men ak! om De vilde, saa er Intet tabt; thi
faa Dages Lyksalighed opveier et halvt Seenlumo Sorgetz
og de Forandringer, Tiden har medsort, have ingett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
