Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
sor mig, det var blevet mig en sand »Foraarets Nyt-
aarsgavez« jeg kunde sige: »Wie hat dies Lied prophe-
tisch mir geklungenl« — Jeg Vilde ønske, at jeg kunde
iet Tryllesheil vise dig — thi Ord kan ikke afmale
dem k- de besynderlige Synet-, som disse mærkværdige
Steder fremstillede i den tykke, af Maanens hvide Skin
belyste Taage, som indhyllede dem. Kirken saae ud,
som om den hævede sig mellem Skyer, og i Slotsha-
ven syntes det, som om de lave Sletter og Gange vare
opfyldte med en Vrinnnel as svævende Dunstbilleder.
Og stirrede man fra de høiere Punkter derned, kunde
man forestille sig at see en heel Skyverden, hvori de
fra de faldne Mure og sjunkne Terrasser sordrevne Alfer
og Elverfolk i urolig Shslerr ledte efter de Blomster, som
her havde spiret, de Pavillons og Statuer, som her havde
staaet, og søgte sorgfulde at sremmane den forsvundne Her-
lighed. Der var en Stilhed, som otn al Lyd var uddød..
Jeg begyndte at nhnne det omtalte Digt, som lød i mine
Tanker, og som ganske passede paa Det, jeg saae, men jeg
blev næsten forskrækket over at høre min egen Stemme i
denne Stilhed. Jeg vandrede Haveit rundt uden at møde
et Menneske, ikke engang et Dyr. De store, gamle Træer,
Vidner til de forsvundne Dages Smerter og Glæder,
stode som henfarne Skygger i det hvide Skjær as Maa-
nen og Taagen. Det syntes, som om de sukkede, naar
Vinden bevægede de knagende Grene. Jeg selv befandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
