Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—f
90
ham. Talen faldt nu paa en criminel Sag, som Bla-
dene havde omtalt. Et af Skinshge og ulykkelig Kjær-
lighed halv Vanvittige Menneske-var i en hæftig Scene
med sin Elskede geraadet i et saadant Raseri, at han
havde dræbt hende, og derpaa saa godt som selv over-
givet sig til Retten. En af Selskabet spurgte Black,
om dette Mennesk ikke var vis paa Døden, Black meente,
at der gaves formildende Omstændigheder, og da For- s
brydelscn ikke kunde henfores til intenderet Mord, saa vilde ?
ventelig den Skyldige ikke blive henrettet, men slippe med (
Slaveri for Livstid Clarisse kaldte en saadan Straf
ubarmhjertig og haardere end Døden, og tog sig denne
Synders Skfabtie meget nær. Vi talte frem og til-
bage om den Synderlighed, at et Menneske, hvis Liv
er blottet for Alt, hvad der kunde gjøre det til et Gode,
dog sjelden foretrækker Dobenz og i denne Samtale
sagde Black: »Det er Skade, at Clarisse ikke kan vaere
Advocat. Hun vilde blive en praegtig Defenfor for de
store Forbrydere, og en streng Actor mod de smaa,
schofle Syndere. J sit Jndlceg mod dem vilde hun vist
nedlcegge Paastand paa Ære, Liv og Gods.« —- Det
gik nu- paa en spøgefuld Maade ud over Clarissez selv
Therese anklagede hende for en stor Strenghed mod
smaa menneskelige Svagheder; og Clarisse derimod
anklagede Therese for en ubarmhjertig Dom over
enkelte slette Handlinger, men altid færdigt Forsvar for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
