Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
Sorg sluttet, thi dermed ere disse Udbetalinger forbi, og
iøvrigt maa jeg see at slaae mig igjennem, som jeg hidtil
har gjort. Det bliver jo hvert Aar bedre.« — »Kjaere
Adolphl du er nu otte og ttwe Aar, og jeg ønsker ret
at see dig gift, jeg nægter ikke, ogsaa for min egen
Skyld. Jeg er kjed as denne Pebersvendehuusholdning.
Naar du bragte mig en vatter, dannet Svigerdattey saa
kunde vi udgjøre eett Familie. Vinteren kunde I til-
bringe i Kjolsenhcriin hos mig , og en Deel af Som-
meren kunde jeg tilbringe hos jer. Hvor et Fruen-
timmer gjør Honneurs i Huset, er der strax et For-
eningspunkt, hvorom Alle gjerne samle sm, og dodt og
ode bliver dog Livet tilsidst uden qvindelig, opmuntre-Ude
Omgang.« .
Adolph taug nogle Oielslkkkez det var, som om
Noget svævede paa hans Læben Han fæste-de sine Dine
paa Faderens af Kakkelovnsilden oplyste Ansigt, og sagde ·
endelig , idet ban tog hans Haa11d: »Min tjcere, gode
Fader, hvem jeg ærer og elsker over Alt i Verden!
Som en overbcerende Ven har du stedse behandlet mig;
tør jeg tale til dig, som til en Ven-, ikke som til en
Fader-? Der er jo heller ikke saa stor Forskjel paa vor
Alder, som den der almindeligoiis adskiller en Faders
og Søns, og et Forhold, som mellem Venner-, har jo
altid fundet Sted imellem os.« — »Tal, kjækt AdvllM
hvortil den lange Fortale«2«« Halv undseelig sagde Adolph:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
