Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
jeg husker det nu saa grangioelig,, som det par idag, at
naar jeg om Aftenen gik hjem — thi vi havde just den
Sommer noget Arbeide i de Marker paa hiin Side
Skoven —— naar jeg da — Vilde jeg sige — gik hjem
om Afteiien, saae jeg altid Obersten, som dengang kun
var Capitain , hvordan han gik i sin lvsegraae Frakke og
luskede omkring Degnens Huus, for at see , om Vindue-
skoddet var lukket i den Gamles Sovekammer, thi saa
vidste han , at Degnen var iseng, for han var daarlig
det stakkels Skrog og gik tilsengs Klokken otte , halv ni;
saa gik Obersieas Sol op. Ia jeg har tidt takket Gad,
fordi han loste op for den stakkels Fader, inden han
erfarede Tatterens Tilstand; thi Pigen var hans Qiesteen.
Og det er saamccnd ogsaa den Dag, idag er, et meget
rait Fruentimmer Herregud! Vi ere alle Mennesker-
Det er da ellers underligt nok med saadan gammel Kjær-
lighedi Naar Line Jensen hører, at Olsersten ventes ud
paa Gaarden — som sjeldent skeer — saa kan hun
ikke blive i sit Huus; hun kan ikke taale at see ham;
saa reiser hun bort til et Sted et Par Mile borte og
tager Sønnen med sig; og alligevel siger min Kone, som
hun meget omgaaes, at hun har endnu Saameget tilovers
for Obersten, at naar hun bare hører, at han har en
Saae, saa græder hun, og et Par Gange, da der gik
det Ny, at han vilde gifte sig igjen , ereperede det hende
saadan, at hiin ordenlig blev syg, dex kunde hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
