Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
gamle Ombed for hende er ikke uddød-. Jeg har allerede
tillsudet hende min Haand, og skal af et ærlixst Sind stra«lse,
at hendes kommende Aar skulle hengaae saa lykkelige , at
bun skal foroinde de forbigaugnes Kammen-«
Da Maria med uforstilt Deeltagelsis yttrede sin Til-
fredsltesd over denne Obersteno Beslutning, tog lmn ltendes
Haand og sagde: »Ak Maria! Tro mig, jeg veed, at De
er det ædle-ste, det elskværdigsste as alle Mennesket-. Ostig
mig, hvorledes skal jeg forsone min Uret imod Dem 2««—
»chere Oberst! De lmr ingen Uret imod mig. MitVen-
skab, mine gode Onsker skal solge Deiit til min sidste
Time.« — «Er der dog slet Intet, jeg kan giore for at
belmge Dem? Intet lille Ønske-, som det kunde staae i
min Mctxst at opfylde-?« — »Jo! jeg lmr virkelig en
Bon til Dem: Tillad mig at kaste Adolplis Hund med
mig og at beholde den! Mine-Hinde bar lokket den med
sig fra Graven , hvor den laae. Tillad, at den maa
vceee ham et Aroegods og en Ekindriiig oin vor tabte
Ven!-« — Denne Bøn blett naturligviis strar tilstaaet.
Virtors Glæde ved Estekretningen herom var ubeskrivelig;
og samme Dag reiste den lille Familie tilligemed den troe
Tiger, ligesom forrige Gang , i Adolplis Reiseoogn til-
bage til Kjobenhavn og betraadte igjen sin ydmyge Bolig
piia Toldbodoeien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
