Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
glemmer mig, din trofaste Soster, du glemmer dine
Born.« —
»O min Annal« raahte Maria: »gjor mig ikke
Behreidelserl Vakr over med mig, som du gjorde den-
gang, da du ligesom nu med kjærlig Bekymring ilede til
mig i Altona. Ja ligesin dengang foler jeg, at din
Kjærlighed bryder det Sele, som Sorgen trykker paa den
Nedstagnes Latlser, saa alle Taarer flyde tilbage til Hjer-
tet og sammentrykke det. somi sæt dizt hos mig , ptta
dette mig kjære og hellige Sted, hvor jeg hver Dtixj har
siddet alene. Ak Annai Her hviler en christeii Nidderl
Det er det sande Udtryk for Adolph Lidners Charakteer
Ingen elsker, som han elskede mig, Jngjen er trofast, som
han var det!« — »Jo, Maria! trofast var ogsaa du!
Jeg veed alt Bæsenligt om cders Forhold. Hvad du
selv i dine Breve til mig har yttret, er ikke Meget; men
sammenholdt med hvad Jomfru Holm udforligt har for-
talt og betroet mig , er det Rok til at forklare mig den
hele Sag. Jeg, som tilfulde kjender din rene, aabne
Sjæl, jeg har forstaaet dig. Du har Intet at bebreide
dig.« — »Jo, Annat det har jeg dog. Den gamle
Synd, den forste Synd , min hemmelige Kjærlighed til
Wilson, den har hævne-Ude forfulgt mig gjennem mit hele
Liv; thi den har — som Adolph engang sagde —- lukket
mit Hjerte for ethvert senere Indtryk-« —- »Ak, Marieik
din Sorg, din eensomme Indslutten i dig selv, bar ilij
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
